Bliver Putin væltet af sine egne og får samme skæbne som Ceausescu?
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Rusland: Vil Putin blive væltet af sine egne? Kommer vi til at opleve et ”paladskup” i stil med det der skete i Rumænien i december 1989? Ikke tilfældigt får det scenarie en del omtale i rumænske medier. Ceausescu blev i 1989 væltet af sine egne, havde mistet opbakningen fra sikkerhedstjenesten ”Securitate” og fra militæret. Det samme kan ske for Putin. Mange forsøger at forudsige, hvad der vil ske.
Invasionen trækker ud. Rusland kan umuligt opnå kontrol over hele Ukraine militært og politisk. Måske Putin og hans inderkreds havde troet på hurtig sejr, på ”blitzkrieg”. Men hvad sker der i Rusland og med Putin, når det ideale scenarie definitivt er udelukket. I sidste udgave af det polske ”Polityka” (9.2022) får vi et par interessante bud på det.
En paladsrevolution som i Rumænien i 1989, siger den svenske Ruslands kender Anders Åslund, tidligere økonomisk rådgiver for Boris Jeltsin, vil i givet fald ske via det nationale sikkerhedsråd, som i dagens Rusland stort set har samme funktion som politbureauet under det kommunistiske regime før 1991. De der så TV sidste mandag, var vidner Putins groteske opførsel, herunder ydmygelsen af Sergei Naryszkin, chef for en af landets efterretningstjenester. Den opførsel fra Putins side vil Naryszkin umuligt kunne tilgive.
Naryszkin er ikke hvem som helst. Han har en fortid som succesfuld KGB-general modsat Putin, der i sin tid havde en underordnet stilling i KGB. Sammen med andre utilfredse i sikkerhedsrådet kan Naryszkin meget vel tænkes at iscenesætte et ”paladskup”. Forfatteren Viktor Jerofiejev har udgivet bøger og talrige podcasts om store russiske forfattere fra tszartiden. Han henviser i sin vurdering af den aktuelle situation til tidligere general Leonid Ivasjov, der åbent har krævet Putins afgang. Tre-fire personer i Putins inderkreds indtager formentlig den samme holdning. De ønsker ikke en langstrakt krig i Ukraine. Den kan umuligt vindes.
Russiske liberale og intelligentsiaen indtager modsat ikke en vigtig position, fortsætter Jerofiejev, udgør en ”sekt” med begrænset adgang til medier og til folket. Den russiske befolknings holdninger og mentalitet er kompleks og bliver ofte misforstået i Vesten. Der er godt nok oprør rundt omkring i landet, men konformisme og passivitet er udbredt i den russiske befolkning. Entusiasme og støtte til Putin oplevede vi derimod kun efter annekteringen af Krim. Den russiske befolkning deler ønsket om højere levestandard med befolkningerne i vestlige lande, men ikke meget mere end det.
Drømmen om fortidens storhed har godt fat i mange. At nationalisten Zirinovski tager over efter Putin er ikke sandsynligt, men mere sandsynligt end at en vestlig liberal sætter sig på magten i Kreml! For Putin er ukrainerne et ”broderfolk”, som har solgt sig til amerikanerne. USA er en fjende, men en fjende der nyder respekt. Med andre ord, USA er eneste vestlige land, som Putin har respekt for. Han tror på idéen om den ”russiske verden (russkii mir”), har mildt sagt meget svært ved at betragte Ukraine som et ”udland”. Ukraine er blevet set som det ”lille Rusland”. At få ukrainsk opbakning til ”ruskii mir” har været og er umuligt, det frustrerer Putin.