Bliver 2026 endnu mere turbulent end 2025? Protestdemokratiet vinder frem, også i Europa
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Europa/Verden: Oprør nedefra har kendetegnet adskillige lande på tværs af Central-og Østeuropa, henover Centralasien og i høj grad også EU-lande. Nu bliver stater også rangordnet ikke alene efter korruption og demokrati, også efter omfanget af protester nede fra. Efter afholdelse af valg går folk oftere på gaden og protesterer. Flere og flere, mest valgets tabere, accepterer ikke valgresultater og kræver omvalg. De sociale medier spiller i den forbindelse en vigtig rolle .
I en undersøgelse gennemført af “risk intelligency company Verisk Maplecroft” og omtalt i mediet Intellinews, slås fast, at protester og uroligheder koster samfundet dyrt, presser statsudgifterne, fører til store ødelæggelser af ejendomme og til undergravning af landes økonomi. På Balkan har protest-demokratiet i 2026 især ramt Serbien, Rumænien og Bulgarien. Opstand spredes fra et land til et andet, har en spill-over effekt. Georgien har også oplevet rigtig mange anti-regering protester. I undersøgelsen fra Verisk Maplecroft er Georgien for året 2025 på 10. pladsen i verden målt efter omfanget af civile protester.
Regeringerne har efter bedste evne forsøgt at bekæmpe protesterne. De ønsker ikke et “Maidan”, sådan som vi i flere omgange har oplevet det i Ukraine. Indtil videre er det lykkes Viktor Orban og Slovakiet’s Robert Fico at overleve presset nedefra. Tjekkiet har nu fået en regering, der formentlig ikke blot vil følge alt, der kommer fra Bruxelles. Bulgarien har som omtalt i mreast.dk i årevis oplevet politisk ustabilitet. Landet har haft ikke mindre end otte valg til parlamentet siden 2020. De seneste protester har været rettet mod regeringens forslag til ny finanslov og var de mest omfattende siden 1990erne. Regeringen blev tvunget til at trække forslag til besparelser tilbage og er nu selv trådt tilbage. Bulgarien er også i toppen målt efter korruption.
De traditionelt rigeste og mest stabile lande i de vestlige dele af Europa og ikke at forglemme i USA er heller ikke sluppet fri. I et særligt Civil Unrest Index fra Verisk Mapplecroft er Europa den værst stillede region. Protesterne er vokset i styrke og medfører stadig større økonomiske tab godt, båret oppe af de stigende udgifter til militær, der tvinger stater til at at spare. Følgen har været øget fattigdom og social ulighed. I Frankrig bragte sociale besparelser 172.000 borgere på gaden i protest alene i begyndelsen af oktober, i Storbritannien og Tyskland over 100.000, senest rettet mod øget immigration. Lignende protester i Spanien og Holland i var 2025 voldelige. Giorgia Meloni har som regeringschef ført en mere moderat linje end først forventet. Hun ønsker ikke at blive ramt sanktioner fra EU.
Krigen i Ukraine ser ud til at fortsætte. EU-toppen fortsætter den hårde linje i forhold til Rusland. Den kolde krig mellem EU og USA vil sikkert fortsætte også i 2026. 53 lande i verden oplevede i 2025 ødelæggelser af kommerciel ejendom. Tyskland, Spanien, Mexico, Indien og Kenya. Indonesien og Nepal har også været særlig hårdt ramt. Nogle lande rammes kortvarigt, andre mere langsigtet, oplever “more structural long-term civil unrest risks”, hvor problemerne bunder dybt i samfundet. Farage’s Reformparti i Storbritannien har at dømme efter meningsmålingerne lige nu gode muligheder for at blive næste ministerpræsident. Valget i Frankrig i 2024 skabte ikke stabilitet, tværtimod. Macron er, som fremgår af en oversigt i mediet “Politico” historisk upopulær. Tyskland leder Friedrich Merzs skrøbelig regeringskoalition. Die Linke og Alternative fur Deutschland går frem. Iflg. flere meningsmålinger har AfD højere vælgeropbakning end Merz’ konservative. Geert Wilder’s Frihedsparti er stadig stort i Holland. Wilder kan, som Trump i USA, måske genvinde magten ved næste valg. I vores eget lille Danmark er Mette Frederiksen’s socialdemokrater som bekendt i modvind. SF, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti går frem. De sidste tre partier har iflg. meniningsmålingerne lige nu omkring 30 pct. i støtte.
Iflg. en måling fra Ipsos har flere og flere vælgere i Europa ringe tillid til politik. De fleste tror stadig på demokratiske værdier, men accepterer ikke de følger, den førte politik har for dem selv. Opbakningen (“approval rating”) til Storbritannien’s Keir Starmer er lige på blot 21 pct., til Frankrig’s Emmanuel Macron endnu lavere, på blot 11 pct. Allerværst står det til i Frankrig og Holland. Nobel-prisvinderen Joseph Stiglitz har meget rammende talt om “inequality emergence” med henvisning til den stigende sociale ulighed som følge af de mange væbnede konflikter, øget immigration og de mange toldkrige, især iværksat af USA
Liberale og socialdemokratiske mainstream partier forsøger efter bedste evne at fastholde deres greb om magten, at opretholde politisk status quo via liberalitokrati og Ny-Mac Cartysime og kontrol over medierne. Men det er blevet sværere og bliver sikkert endnu sværere i de kommende år. Fred i Ukraine og gerne i Gaza vil afgjort hjælpe, men utilfredsheden i samfundet bunder dybt, eller sagt med andre ord, færre krige og mindre udgifter til oprustning er en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig betingelse for at begrænse de sociale protester. Ustabilitet og kaos har iflg. flere målinger betydet, at flere borgere er villige til at acceptere mere autoritære styreformer, fx. centralisme og præsidentialisme.