Bliver 2022 et godt år for Moldova?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Moldova: Over et år er gået siden Maia Sandu, tidligere ansat i Verdensbanken, blev indsat som præsident i Moldova efter Igor Dodon. Senere i 2021 fik Sandu´s parti for Aktion og Solidaritet (PAS) absolut flertal i parlamentet, dobbelt så mange stemmer som Socialister og kommunister. Natalia Gavrilita, der som Sandu tidligere havde studeret ved Harvard, blev landets nye ministerpræsident. Det har været et travlt år for Sandu, men den proeuropæiske linje har givet grogrund for en vis optimisme, skriver ”Emerging Europe” (5.1.2022).

EU-Kommissionen har således lovet Moldova økonomisk bistand i form af en makroøkonomisk hjælpepakke (MFA) på 600 mio. euro over de næste tre år, som skal forbedre betalingsbalancen og mindste den finansielle ustabilitet. Hertil kommer øget makroøkonomisk bistand fra den Internationale Valutafond (IMF). Seneste aftale blev indgået i november 2021.

Den helt store udfordring er den høje korruption, den aktuelle energikrise, tørken samt følgerne af COVID-19 pandemien. GRECO, Europarådets institution for måling af korruption erklærede i sin seneste rapport, at der er gjort ”små fremskridt” i korruptionsbekæmpelsen. I oktober 2021 blev landets topanklager Alexandru Stoianoglo fyret og fængslet anklaget for korruption. I november blev der opnået en ny 5-årig aftale med Gazprom om gasleverancer til noget lavere priser end i det første udspil fra russisk side og med en ordning for tilbagebetaling af udestående gæld. Håbet er at opnå en årlig økonomisk vækst på ikke mindre end 4 pct. over de næste år. Sandu har lagt vægt på et ”pragmatisk” forhold til Rusland, agter ikke at ændre bestemmelsen i grundloven, iflg. hvilken Moldova holder sig uden for militæralliancer og forbliver neutralt.