Bevæbnede mænd tager kontrol over Slavjansk – Live blog

Slavansk

Foto: Euromaidan

Ukraine: Bevæbnede mænd i camouflage uniform, har ifølge den ukrainske avis Ukrainskaja Pravda taget kontrol over den østukrainske by Slavjansk, hvor prorussiske separatister i morges tog kontrol over byens politistation.

Ifølge avisen, som omtaler mændene som “grønne mænd” på grund af mændenes grønne militæruniform, har mændene overtaget kontrollen over byen, herunder oprettet checkpoints i byen og ved ind- og udkørsel til byen.

Mændene er bevæbnet med maskigeværer. Lokale medier bemærker, at mændene, deres uniformer og udstyr minder om de soldater, som dukkede op på Krim i begyndelsen af krisen på halvøen. På videoen ned under, opdager separatisterne to journalister.

19:15

Der meldes ligeledes om besættelser af to politistationer i Donetsk. Øjenvidnerne fortæller, at besættelserne er blevet udført hurtigt og professionelt

19:40

I byen Kharkiv foregår der i byens centrum demonstrationer for både imod- og for Rusland.

http://www.ustream.tv/channel/rudomanov

20:35

Ultranationalisternes leder, Dmitru Jarosj, beskylder Ukraines regering for inaktivitet og beordrer den ultranationale Højre Sektor til at mobilisere. Højre Sektor er ifølge ham nødt til at tage afgørende skridt til at beskytte landets suverænitet og territoriale integritet.

20:55

Også byen Luhansk melder om store koncentrationer af separatister, som bliver ved med at udvide deres besatte territorium i byens centrum og bygge nye barrikader. Politiet holder vigtige bygninger under skarp opsyn og er ifølge Unian klar til at skride til handling efter landets antiterrorlovgivning.

21:20

Den ukrainske præsident Oleksandr Turtjinov har indkaldt landet nationale sikkerhedsråd til krisemøde. Han betegner de seneste begivenheder i Østukraine for Ruslands agression. Præsidentkandidat Petro Porosjenko beskylder polititet for inaktivitet. Han siger endvidere, at det er vigtigt at forsøge at mægle og finde en fredelig løsning, men også til at udvise beslutsomhed, hvis forhandlingerne ikke bringer noget resultat.

22:25

I Kharkiv fortsætter demonstrationerne, en for og en imod Rusland

https://www.youtube.com/watch?v=dtO7hLMmdLY

22:35

De bevæbnede mænd, som kontrolerer byen Slavjansk, kalder sig ifølge det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS, Donetsk regions Folkemilits. I Slavjansk centrum gør demonstranterne klar til et eventuelt angreb fra regeringsstyrkerne.

22:00

Politiet i Donetsk har ifølge det ukrainske nyhedsbureau Unian forhindret sepratisterne i at indtage en kemisk fabrik i Donetsk, som rummer store mængder af eksplosive materialer.

23:20

Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov benægter russiske agenters tilstedeværelse i det østlige Ukraine, og afviser, at Rusland ønsker invadere Ukraine militært.

00:00

Det ukrainske politi har anholdt omkring 70 personer, som var på vej til det østlige Ukraine. Det skete ved byen Poltava. Politiet fandt diverse våben i de anholdtes bus. De anholdte hører til ultranationalistiske organisationer, heriblandt Højre Sektor, skriver Unian

SLUT

Share This