Beruset veganer blev narret til at spise kylling af venner – næste dag meldte hun dem til politiet

Foto: Evan-Amos

Af Michael Skovgaard

Tyskland: En bizar historie har floreret i de tyske medier. En kvindelig veganer blev i temmeligt beruset tilstand narret til at indtage nogle kyllinge-nuggets med ægte kyllingekød i gode venners lag som en spøg. Kvinden havde dog svært ved at kapere denne spøg, og da hendes indtag af ikke vegansk føde var lagt op på Snapchat dagen efter, meldte hun simpelthen vennerne til politiet.

Kvinden, som har været vegetar i 20 år og veganer de seneste 10 år, vågnede op efter nogle slemme tømmermænd til den grumme virkelighed og meldte straks de tre venner til politiet for „fødevaremanipulation“. Kvinden påstår, at vennerne skulle have misbrugt hendes brandert til at ydmyge hende i al offentlighed.

Politiet har selvfølgelig ikke taget anmeldelsen alvorligt, men hændelsen har udløst en del reaktioner på de sociale medier, hvor flere har støttet kvinden, mens andre har svært ved at tage hende alvorligt.

Share This