Automatpilot i mediernes kritik af Polen

Foto: Olek Remesz

Af Ota Tiefenböck

Polen: De fleste danske medier har efter det for nyligt afholdte parlamentsvalg i Polen bragt kritik af Polens vinderparti Lov og Retfærdighed og har givet udtryk en frygt i landets kommende politiske udvikling. Det er blandt andet Lov og Retfærdighedsparties sociale programmer, heriblandt reformen af børnepengeydelsen kaldet ”500+”, bedre forhold for landets pensionister, skattefrihed for unge under 26 og ekstra ydelser til flergangsfødende, som af kritikerne – såkaldte Polen-eksperter- får hårde ord med på vejen. Disse betegner partiets tiltag som et køb af vælgerne.

Det kan godt være, at de er det. Det polske regerende parti er formentlig ikke anderledes end de fleste andre partier, i Polen eller i Vesteuropa, som lover guld og grønne skove op til et valg. Hvorvidt disse tiltag virkelig fortjener kritik eller ej, er dog et helt andet spørgsmål. 

Tiltagene kan nemlig også betragtes som en tiltrængt nytænkning og et seriøst forsøg på at gøre noget ved de problemer, polakkerne har. Nemlig: At der ikke bliver født børn nok, og at mange unge migrerer til vesteuropæiske lande på grund af højere lønninger samt den store ulighed, der er i det polske samfund.

Kritikken af disse tiltag, som formentlig dels vil give polakkerne lyst til at få flere børn og dels vil udligne uligheden i det polske samfund en smule, er derfor snarere et udtryk for politisk tænkning og “eksperternes” egne politiske overbevisning eller idéforladthed frem for et angreb på selve substansen. I lighed med andre politiske satsninger er det nemlig kun tiden, der kan vise, hvorvidt Polen har et tilpas stærkt økonomisk grundlag til at kunne iværksætte denne type tiltag.

Der er rigeligt at kritisere i Polen. Heriblandt regeringens greb og styring af medierne eller reformerne af det polske retssystem, men det betyder ikke, at alt, hvad landets regerende parti Lov og Retfærdighed foretager sig nødvendigvis er noget skidt, sådan som vi bliver belært om af medierne og disse eksperter.

Det ville klæde medierne at sætte fokus på Polens egentlige problemer og var mere kritiske i deres dækning af Polen. Sætte fokus på de problemer som betyder, at det polske samfund har udviklet sig som det har. Nemlig til et voldsomt polariseret samfund, hvor to politiske hovedoverbevisninger og to store befolkningsgrupper hader og konstant bekæmper hinanden.

Lov og Retfærdighedspartiets sejr er et resultat af en demokratisk proces, som alle polakker og europæere burde være i stand til at anerkende, uagtet deres eget politiske standpunkt. Lov og Retfærdighedspartiet burde på samme måde anerkende, at knap 40 procent af de polske vælgere er imod partiets politik, og at disse vælgere også skal respekteres af partiets fremtidige politik. 

Traditionen i Polen er desværre en anden, og det kan formodes, at Lov og Retfærdighedspartiet vil tromle partiets politik igennem uden nogen form for respekt for mindretallet. På samme måde som alle andre polske regeringer, nationalkonservative og liberale, har gjort det hidtil. Det er nemlig de polske politikeres demokratiske umodenhed, der i virkeligheden er det største problem i Polen, både ved søndagens valg og i den umiddelbare fremtid.

Share This