Australsk kunstner overmaler billede af ukrainsk og russisk soldat som omfavner hinanden, billedet krænker Ukraine

Illustrationsfoto: Ota Tiefenböck

Ukraine/Australien: Melbourne-kunstneren Peter Seaton, også kendt under kunstnernavnet CTO, sagde, at han vil male over sit vægmaleri af en russisk og ukrainsk soldat, der omfavner hinanden. Det sker efter hård kritik fra ukrainere. En række ukrainere, der bor i Australien, fordømte billedet som en fornærmelse, der trivialiserede den brutale invasion af deres hjemland, skriver avisen The Guardian.

Peter Seaton sagde, at det tre-etagers vægmaleri ellers var tænkt som et budskab om fred. Efter protester fra ukrainere lovede han dog at male det igen senest mandag, rapporterede den australske avis WA Today.

Ukraines ambassadør i Australien, Vasyl Myroshnytjenko, sagde, at stykket var “absolut stødende for alle ukrainere”. “Vægmaleriet skaber en følelse af falsk lighed mellem offeret og aggressoren. Det skal fjernes med det samme, tweetede han. Stefan Romaniw fra den australske føderation af ukrainske organisationer sagde, at det var som et voldtægtsoffer, der krammede sin voldtægtsmand. ota

Share This