Armensk politi advarer demonstranterne
Armenien: Demonstrationen i den armenske hovedstad Jerevan fortsætter til trods for, at landets præsident Serzh Sargsyan meddelte lørdag, at regeringen vil udskyde de tidligere varslede prisstigninger på elektricitet, og at prisstigningerne indtil videre vil blive dækket af staten.Politiet advarede søndag demonstranterne og har opfordret dem til at gå hjem, skriver den armenske nyhedsserver News.am
Protesterne i Jerevan og landets næststørste by Gyumri har stået på siden henholdsvis mandag og tirsdag i sidste uge og var en direkte reaktion på de prisstigninger på elektricitet, der blev varslet af regeringen, og som betød, at armenerne fra august skulle betale op 20 procent mere for deres elektricitet.
Hovedinitiativtagerne til demonstrationen har angiveligt opfodret alle til at afslutte protesterne og gå hjem, men der er ifølge News.am fortsat flere tusinde mennesker på Jerevans hovedgade Baghramyan Avenue. ota