Armeniens militærdeltagelse i Kasakhstan giver problemer på hjemmefronten

Frihedspladsen i Jerevan, hvor massevis af mennesker samles i protest Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Armenien: Armeniens deltagelse i de ”fredsbevarende” styrker i Kasakhstan har uundgåeligt rejst problemer på hjemmefronten. Kritikere har peget på, at den nuværende regering i Armenien selv kom til magten i 2018 efter omfattende protestdemonstrationer. Den 7. januar sendte Armenien 100 soldater til Kasakhstan som led i Den Kollektive Sikkerhedsorganisation (CSTO) ”fredsbevarende” mission i Kasakhstan.  Premierminister Nikol Pashinyan selv siger, at styrkerne vil begrænse sig til at beskytte vigtige statslige og militære faciliteter. Med andre ord, det er op til myndighederne i Kasachstan selv at standse demonstrationerne.

Kritikere gør opmærksom på, at CSTO i 2021 afviste at komme til hjælp, da Aserbajdsjan foretog militære aktioner ind over grænsen til Armenien. Mange i Armenien henviser til, at Kasakhstan historisk er nært knyttet til Tyrkiet, der som bekendt støtter Aserbajdsjan i konflikten med Armenien. Regeringen forsøger at afvise kritikken, henviser til at opstanden i Kasakhstan ikke er en ”legitim protest”, men kendetegnet ved vold og terror og indblanding ude fra. Pashynian kan måske selv engang få brug for hjælp ude fra.

Situationen i landet er langt fra stabil. Der peges, som sagt i en analyse i ”Eurasianet” (7.1.2022) på, at Armenien reelt ikke har haft noget valg. Armenien er medlem af CSTO og lige nu formandskabsland og generelt stærkt afhængig af Rusland. Forlader Armenien CSTO, hvor skal landet i givet fald gå hen? Kina’s præsident Xi Jinping støtter nedkæmpelsen af oprøret og støtter præsident Kassym-Jomart Tokayev’s påstand om, at terrorister står bag oprøret. Kina er ganske som Rusland imod ukontrollerbare farvede revolutioner i det nære udland.

De økonomiske forbindelser mellem Kina og Kasakhstan er tætte. Kina får eksempelvis 20 pct. af sin import af gas fra Kasakhstan og er et meget vigtigt transitland, og Kazakhstan leverer omkring 40 pct. af uranium til verdens atomkraftværker.

Share This