Armenien uden premierminister
Armenien: Den armenske premierminister gennem de seneste seks år, Tigran Sargsyan, er sent torsdag gået af som landets premierminister. Det skriver nyhedsserveren Armenianow.
Tigran Sargsyan har ikke anført en konkret grund til sin resignation, blot nævnt, at beslutningen er et resultat af langvarige overvejelser og derfor gennemtænkt.
Det regerende Republikanske Parti understreger, at premierministerens beslutning om at træde tilbage ikke har noget med at gøre med oppositionens seneste forsøg på at vælte regeringen og ikke vil have nogen nævneværdige effekt på regeringens politik.
Blandt potentielle aspiranter til posten som Armeniens kommende premierminister nævnes blandt andre Jerevans borgmester Robert Kocharyan, businessmand Ralph Yirikian og chefen for præsidentens administration, Vigen Sargsyan.
Det er den armenske præsident Serzh Sargsyan der skal udnævne landets nye premierminister. Ifølge den armenske forfatning skal det ske senest 20 dage efter premierministerens resignation. ota