Anspændt stemning ved ministermøde, grækerne er pinlige, siger slovakisk minister

Foto: Amio Cajander

Foto: Amio Cajander

Tjekkiet/Slovakiet/Grækenland: De tjekkiske og slovakiske indenrigsministre, henholdsvis Milan Chovanec og Robert Kalinak, betegner til det tjekkiske nyhedsbureau CTK torsdagens indenrigsministermøde i Bruxelles som anspændt og præget af hårde meningsudvekslinger mellem især de centraleuropæiske lande og den græske minister for integration, Giannis Mouzales.”Det begynder at stramme til, det er ikke normalt, at ministrene afbryder hinanden, det har jeg ikke oplevet i de otte år, jeg har deltaget, siger Robert Kalinak om mødeforløbet.

Ifølge ham var gårsdagens ministermøde i Bruxelles generelt præget af stærke udtryk adresseret til den græske minister, hovedsageligt fra de centraleuropæiske V4 lande, men også fra de vesteuropæiske ministre.

”Grækenland siger på den ene side, at landet ikke er i stand til at beskytte sin grænse, men samtidig forsøger ikke at gøre noget ved det og hele tiden blot efterspørger europæisk solidaritet. Det er en utrolig forestilling at de hele tiden forsøger at skube deres problem til alle andre, selvom de selv har svigtet, siger Robert Kalinak.

Han betegner grækernes undskyldninger og forsøg på at skubbe ansvaret fra sig som pinlige.

De centraleuropæiske V4 lande, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn og Polen mener, at Grækenland ikke er i stand til at beskytte den fælleseuropæiske Schengen grænse, og at grænsen derfor skal flyttes til den græsk- bulgarske/makedonske grænse. En foranstaltning som er ganske upopulær i Grækenland, som har truet landene med. ota

Share This