Anmeldelse: Vild og sort forvekslingskomedie

Af Jens Geisler

Anmeldelse: Ljudmila Petrusjevskajas roman ’Vi blev stjålet’ tvinger én til skiftevis at trække på smilebåndet og ryste på hovedet, for der veksles rask væk mellem absurd sæbeopera og barok samfundssatire.

Handlingen er et familiedrama, der ikke er sådan at opsummere, som forlaget selv gør opmærksom på. Men kort fortalt begynder historien med to kvinder, Masja og Alina, der er indlagt på samme stue på fødeafdelingen, hvor de også føder side om side. Alina er netop blevet forladt af sin forlovede, og Masja dør under fødslen. For at sikre en bedre fremtid for sin søn bytter Alina på de to drengebørn. 

Det leder til en forrygende forvekslingskomedie, for på sygehuset i Moskva sælges, købes og kidnappes børn for et godt ord. Alting falder naturligvis på plads til sidst, men romanen kan i begyndelsen godt virke lidt forvirrende, for hvem er alle de mennesker, og hvad foregår der? Ovenikøbet begynder det hele med de to nu voksne drengebørn, der drager til det stenrige ”Montegasco”. 

Herefter følger den både skæve, morsomme og socialrealistiske historie om hvordan det lykkes Kolja og Galja, en chauffør og hans kone, at kringle sig vej til rigmandsparadiset og et bedre liv. Herefter går det slag i slag med lige så underholdende historier, hvor talrige farverige hoved- og bipersoner bringes på bane, herunder alkoholiske fallerede kunstnere og en bedstemor med baggrund i KGB’s kontraspionage. Vi møder også fattigdom, druk og hustruvold, og en ”alle snyder alle” mentalitet.

Petrusjevskajas spidse pen fortæller således om et samfund i ruiner, moralsk som økonomisk, efter Sovjetunionens kollaps, og nu hersker jungleloven. Karakteristisk nok arbejder Kolja og Galja da også for en mafiaoso, hvis identitet viser sig at være vigtig for fortællingen. Men det mørke baggrundstema til trods, udstiller hun livet i det nye Rusland i en herlig lakonisk og let tone, blottet for langtrukne politiske redegørelser eller belastende moraler. 

Trods en uddannelse som journalist i bagagen, har Petrusjevskaja primært arbejdet som manuskriptforfatter og dramatiker, hvilket forklarer de korte, effektive replikker og at kapitlerne nærmest er formet som akter. Det er derfor ikke tilfældigt, at man får fornøjelige associationer til Holbergsk satire, hvor absurditeter og virkelighed blandes sammen, understreget af de fiktive (og dog) lande ”Handia” og, som nævnt, ”Montegasco”. Eller til en veldrejet Hollywood’sk krimikomedie.

De rappe sceneskift og den allestedsnærværende sorte humor suger én ind i fortællingen og man får svært ved at lægge bogen fra sig. Skulle man lide af den vildfarelse at tro, at (al) russisk litteratur er tung, så læs denne fascinerende roman, der flyver afsted. Forlaget Silkefyret bør fremhæves for at sætte fokus på Petrusjevskajas forfatterskab, hvor man tidligere også har udgivet novellesamlingen ’Umodne stikkelsbær’ (begge oversat af Trine Søndergaard), der i lige så høj grad er en læsning værd. 

‘Vi blev stjålet’  af Ljudmila Petrusjevskaja, Forlaget Silkefyret 2021, 338 sider (først udgivet af Eksmo, Moskva 2017).