Angela Merkels moral og logik – en kommentar

Af Uffe Gardel

Min politik er gennemtænkt og logisk, sagde kansler Merkel, da hun søndag aften blev interviewet på tysk TV af en lejlighedsvist fnisende og meget venligtsindet journalist (man kan se interviewet her).

Merkels bemærkning faldt til slut, efter at hun i en stiv klokketime havde stået fast på at hendes politik for migrantkrisen er den rigtige. Det var ”uheldigt” at Østrig og balkanlandene har lukket grænserne delvist, og det er ikke en løsning for Tyskland. Det er slet ikke en løsning, mente Merkel, for man kan jo bare se på billederne fra den græsk-makedonske grænse, hvor fortvivlede migranter prøver at trænge ind i Europa (se voldsomme billeder fra Reuters mandag). Og vi kan ikke bare ”lade Grækenland i stikken”, sagde hun.

I virkeligheden mener Merkel altså, at hendes politik ikke bare er logisk; den er også moralsk.

Hvad Merkel ikke sagde – og heller ikke blev spurgt om af den venlige interviewer – det er, om der egentlig er særlig stor moralsk forskel på at standse migranterne på den græsk-makedonske grænse, og at standse dem på den tyrkisk-græske grænse. For det er jo det, Merkel vil, når hun taler om at sikre EU’s ydre grænser, og når hun vil aftale med Tyrkiet at det skal forstærke kystbevogtningen.

På sælsom vis er det lykkedes Merkel og flygtningevennerne at fremstille det første som meget umoralsk, og det andet som en helt okay politik.

Særlig interessant er det så, at man i seneste udgave af der Spiegel kan læse, at ”man helt uofficielt siger i regeringen, at man i nødsfald også overvejer sammen med de europæiske partnere at flytte Schengen-grænsen mod nord og dermed afskære Grækenland” (jeg har intet link, artiklen findes kun papirudgaven). Man forbereder sig altså på at gøre nøjagtigt det, som Merkel sidder på TV og tager voldsomt afstand fra.

Merkels bemærkning – som jeg citerede i indledningen – er en nøgle til at forstå hvad der sker nu. Merkel er naturvidenskabsmand, uddannet i teoretisk kemi. Hendes arbejdsmetode er den videnskabelige metode. Det var sådan hun arbejdede under eurokrisen – eller det er i hvert fald det indtryk, som hendes biografer og hendes medarbejdere gerne vil give. Man kan diskutere om det afspejler sandheden, men når Merkel siger som hun gør, så betyder det, at hun står fast nu.

Det gør det svært at se en løsning. Under eurokrisen havde Tyskland mange allierede. Denne gang er der færre: Frankrig hjælper ikke; i Paris husker man at der blev fundet et syrisk pas på en af de dræbte terrorister fra Bataclan, og der er ikke kommet noget tilbud fra Frankrig om at tage imod massevis af migranter. Den gamle ven Østrig er som sagt hoppet helt af.

For så vidt har ingen bedre end østrigerne påpeget det moralske problem i den tyske politik. Mandag foreslog forsvarsminister Doskozil, at Tyskland da bare kunne hente migranterne direkte i Grækenland, hvis man mener at man gerne vil have flere (læs fx hos Kurier).

For Østrig vil altså ikke have flere, og det vil østeuropæerne heller ikke. Og i modsætning til eurokrisen har Merkel ikke denne gang mulighed for at lokke med tyske penge. Så Merkels sær-topmøde på mandag om migrantkrisen synes dømt til fiasko – for det meste af Europa anerkender ikke hendes logik, og heller ikke hendes moral.