Amerikansk tænketank: Brug af taktiske atomvåben i Ukraine ikke sandsynligt

Illustrationsfoto: Zcobb99

Ukraine: Den seneste analyse af krigen i Ukraine fra den amerikanske tænketank Institute for International Studies (ISW) ser nærmere på den tjetjenske leder Ramzan Kadyrovs appel gående på, at Rusland skal bruge taktiske atomvåben for at vinde krigen i det østlige og sydlige Ukraine. De nuværende styrker og de nye reservister kan ikke opfylde målene med de eksisterende våben, mener Kadyrov.

De russiske styrker har trukket sig fra Lyman og koncentrerer sig efter alt at dømme indtil videre om forsvaret de sydlige områder, herunder Kherson. Terrænet, siges det i analysen, egner sig ikke til brug af atomvåben. Dertil kommer, nok så væsentligt, selve sammensætningen af de russiske styrker på landjorden. Den er en uskøn blanding af soldater på kontrakt, dårligt uddannede reservister og lejesoldater. De er uegnede til at føre krig med brug af atomvåben, slet og ret. Rusland ønsker formentlig en fastfrysning af fronten i syd-øst. Tiden skal bruges til at omstrukturere og få udskiftet udmattede og demoraliserede soldater. Søren.riishøj

Share This