Aliyev markerer sejren over Armenien

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Aserbajdsjan: Under besøg i Nagorno-Karakakh for nylig knælede Aserbajdsjan’s præsident Ilham Iliyev ved mindesmærker for at markere den længe ønskede sejr over Armenien og tilbageerobringen af den omstridte region Nagorno-Karabakh. Striden om Nagorno-Karabakh går tilbage til starten af 1990erne. Den første krig kostede 30.000 livet og 600.000 fordrevne.

Kampen for tilbageerobring af Nagorno-Karabakh er fra styrets side blevet brugt til at samle og mobilisere nationen. Aserbajdsjan har på det seneste også rejst spørgsmål relateret til vilkårene for de mindretal af aserbajdsjanere, som lever i Armenien  i provinsen Syunik (i Aserbajdsjan kaldt Zangezur) og i Iran. De talrige forsøg på at finde frem til diplomatiske løsninger er slået fejl.

Efter krigen i 2020 blev der skabt en våbenhvile på russisk initiativ. Aserbajdsjan sikrede sig dele af regionen og 7 tilstødende distrikter. I 2022 indledte Aserbajdsjan en ny militær offensiv, som sikrede Aserbajdsjan herredømmet over hele Nagorno-Karabakh. Der forhandles stadig om en endelig fredsaftale. Men det vil givetvis vare længe. En langvarig rivalisering forekommer mest sandsynlig. Det er mildt sagt svært at se for sig en ny og anderledes “ligevægt” mellem de to lande. Iagttagere ser for sig en mulig alliance mellem Tyrkiet, Rusland, Iran, Aserbajdsjan og på sigt måske også Armenien.

En ny multipolær verdensorden tegner sig i horisonten. Tyrkiet har tradionelt været Aserbajdsjan’s nære allierede. Frankrig derimod har støttet Armenien. I FN’s sikkerhedsråd fordømte Frankrig’s udenrigsminister Catherine Colonne skarpt, hvad hun betegnede som deportationer af armenere.