Albanien sikrer sig plads til EM 2016

Elbasan Arena i Tirana  Foto: Vergogc

Elbasan Arena i Tirana Foto: Vergogc

Efter gårdagens 3-0 sejr over Armenien står det nu klart, at Albanien kvalificerer sig til næste års EM-slutrunde i Frankrig.

Af Mathilde Laurent

MathildeAlbanien/Armenien: Det var en historisk sejr, da Albanien i går, søndag, slog Armenien i en kvalifikationskamp på udebane i Jerevan, Armenien. Med en suveræn 3-0 sejr vandt det albanske fodboldlandshold for første gang billetter til en EM-slutrunde. Det skriver det albanske nyhedsmedie, Tirana Times.Allerede fra start havde albanerne medvind på fodboldbanen, idet de let brød igennem Armeniens forsvarsspil, som kort tid efter blev efterfulgt af et selvmål fra den armenske midtbanespiller, Kamo Hovhannisyan.

Andet mål gik ind i midten af første halvleg, leveret af den albanske forsvarsspiller, Berat Djimsiti, og kun 15 minutter før kampens afslutning, scorede Armando Sadiku det sidste og endelige mål for Albanien.

Albaniens landsholdstræner, Gianni De Biasi, uddelte efterfølgende meget ros til sit hold men også til de mange trofaste, albanske fans for deres opbakning.

Gårdagens sejr over Armenien skete kun få dage efter kvalifikationskampen mellem Albanien og Serbien, hvor Albanien led et hårdt 0-2 nederlag, på hjemmebane i Elbasan.

Med sejren over Armenien og 14 point rykker Albanien op i Gruppe I, til stor skuffelse for det danske landshold, som nu har udsigt til at skulle spille playoff-kampe i november for at kunne gøre sig nogle forhåbninger om at vinde plads til EM-slutrunden næste år.

Kilde: http://www.tiranatimes.com

Share This