30 år efter Sovjetunionens undergang, Gorbatjov gør status

Mikhail Gorbatjov Foto: Spree Tom

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Michail Gorbatjov, der efterhånden er blevet 90 år gammel, mener, at de sovjetiske myndigheder for 30 år siden undervurderede styrken og omfanget af de etniske problemer og behovet for reformer. Det siger han i en udtalelse (refereret af ITAR-TASS (25.12.2021)) i anledning af 30 året for Sovjetunionens undergang – og hans egen bortgang fra politik.

Sovjetunionen kunne efter august kuppet i 1991 som foreslået have overlevet i form af en Union af Suveræne Stater fra politik, mener han. Økonomiske nedture, borgerkrige og blodsudgydelser kunne måske være sparet, i hvert fald et langt stykke ad vejen, da sikkerhed, forsvar, transport, valuta og menneskerettigheder ville have været fællesanliggender.

At forebygge krige og etniske udrensninger, kunne måske også være opnået, hvis en lignende konføderationslignende ordning var blevet indført i Jugoslavien efter 1989. Det mener en del Balkan-iagttagere. Men den politiske vilje var fraværende både i Sovjetunionen, Jugoslavien og også i det omgivende internationale samfund. Gorbatjov fastslår også, at USA efter Sovjetunionens kollaps i 1991 handlede mere og mere arrogant og ”self-confident” (RFE, 25.12.2021).

Der herskede efter murens fald i 1989 en udbredt men skadelig ”triumfalisme” i Vesten. Selv Jeltsin talte i slutningen af 1990erne om ”kold fred”. Kremls forhandlingsposition var stærkt svækket. Fra 1991 Rusland blev ramt af et udbredt økonomisk og politisk kaos. I dag, under diskussionen om Ukraine og NATOs fortsatte udvidelser, ønsker USA reelt at skabe et nyt imperium, siger Gorbatjov.

Mange, ikke kun Putin, har modsat sig, at NATO udvider op til Ruslands nye grænser. Krim betragtes som en del af Rusland, også af Navalny og andre i opposition til Vladimir Putin. Gorbatjov kommenterer i sin erklæring også den højspændte situation lige nu i og omkring Ukraine. Han hilser velkomment, at der langt om længe er udsigt til samtaler om USA og Rusland om sikkerhedsspørgsmål efter nytår. Han håber, at det kommer til aftaler, sådan at vi vil opnår en ”win-win” aftale til gavn for alle parter, også for Rusland.

I sin tid troede han som bekendt på et ”fælles europæisk hus”, strækkende sig fra Lissabon i vest til Vladivostok i øst. Det projekt lod sig ikke realisere. Hvor langt USA vil imødekomme de russiske krav om sikkerhedsgarantier, herunder garantier for at NATO stopper planerne om yderligere udvidelser er usikkert. Mødet er indtil videre fastsat til 10. januar. Et møde i NATO-Rusland Rådet er planlagt til at finde sted den 12.januar. 

Share This