Ad

16+1 formatet: Kinas samarbejde med de central- og østeuropæiske lande

Østeuropa Foto: Serg!o

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Øst- og Centraleuropa: I de fem år, Kina har samarbejdet med de central og østeuropæiske lande har vi oplevet en ”ujævn” udvikling målt økonomisk. Det skriver ”EU Observer”.

I 2012 blev oprettet et formaliseret samarbejde mellem Kina og 16 øst- og centraleuropæiske lande, også betegnet som 16+1 formatet med årlige topmøder, møntet på at skabe dialog og forudsætninger mere økonomisk samkvem og kulturelt samarbejde. Den politiske side af 16+1 er mindst lige så vigtigt som det økonomiske.

Trods et permanent sekretariat har vi ikke haft at gøre med et multilateralt format, snarere et tosidet samarbejde mellem Kina og hvert enkelt land, siger Petr Kratochvil, direktør for Institut for Internationale Relationer (IIR) i Prag.

Polen og Ungarn har fået flest kinesiske investeringer, Rumænien og Serbien bygge- og anlægsprojekter. I Tjekkiet har kineserne mest investeret i fast ejendom og dertil i fodboldklubben ”Slavia Prag”.

Omfanget af det kinesiske engagement i Central – og Østeuropa er begrænset, mest koncentreret om ”high profile” bygge- og anlægsprojekter, fx højhastighed jernbaneforbindelsen mellem Budapest og Beograd.

I kinesisk optik er engagementet i Central- og Østeuropa koblet til det højt besungne Silkevejprojekt eller ”one-belt (landjorden)– one-way” (søsiden) (CBOR) projektet med store infrastrukturinvesteringer fra Kina via Centralasien over Mellemøsten til Europa. Det projekt blev lanceret i 2013 og vil kunne styrke Kinas position især i Centralasien.

Nogle politiske ledere, fx Tjekkiets præsident Milos Zeman og Ungarns ministerpræsident Viktor Orbán vægter samarbejdet med Kina særlig højt og støtter også Kinas territoriale krav i Det Sydkinesiske Hav. Rusland er også koblet til Silkevejsprojektet.

Putin selv håber, at den eurasiske økonomiske union og Rusland selv kan få en økonomisk gevinst, men det russiske engagement er begrænset, også de kinesiske investeringer i Rusland selv. Af Kinas i alt 225 mia. dollar i udenlandske investeringer i 2016, gik kun 2 pct. til Rusland.