Spartak får bøde for afbrænding af tyrkiske flag

Russiske fans afbrænder tyrkiske flag Foto: VK

Russiske fans afbrænder tyrkiske flag Foto: VK

Den russiske storklub Spartak Moskva har modtaget en bøde for klubens fans handlinger under den russiske Premier League kamp i mellem Spartak og Krylya Sovetov.

Af Toke Møller Theilade

Rusland:(VIDEO) Da Spartak Moskva i den sidste kamp inden vinterpausen mødte oprykkerne fra Krylya Sovetov på VM-stadionet Otkritie Arena i Moskva, stjal hjemmeholdets fans overskrifterne. En gruppe af hjemmeholdets ultras afbrændte i løbet af kampen tyrkiske flag, og det får nu konsekvenser for Spartak, der er Ruslands mest populære klub.Formanden for det russiske fodboldforbunds kontrol og disciplinærudvalg Artur Grigorjants fortalte til Championat, at klubben er blevet idømt en bøde på 100.000 rubler, eller små 9820 danske kroner, for afbrændingen. Grigorijants gjorde det ydermere klar, at klubben har fået en advarsel, hvilket betyder, at straffen vil blive markant hårdere næste gang fansene kommer med fremmedfjendske råb eller manifestationer.

Spartaks fans har allerede gjort sig uheldigt bemærket tidligere i denne sæson, da der i første spillerunde blev råbt abelyde efter FC Ufas ghanesiske midtbanespiller Emmanuel Frimpong. Dengang blev Spartak ikke straffet, da fodboldforbundets udsendte ikke bemærkede råbene, på trods af, at de var yderst tydelige for tv-seerne. Emmanuel Frimpong reagerede dengang på tilråbene ved at vise sin langefinger til fansene, noget der kostede ham et rødt kort og to spilledages karantæne.

https://youtu.be/ce52oZ0ZyGY

 

Share This