10 år med pave Frans

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Ti år efter sin tiltræden deler pave Frans stadig vandene. I særdeleshed møder han kritik fra den konservative del af den katolske kirke. Pave Frans er den første pave nogensinde fra Latinamerika (Argentina). Det har præget hans holdninger. Frans har gennem årene stået for reformer inden for kirken, aktivt støttet kampen mod klimaforandringer, for bedre relationer til muslimske lande og, ikke at forglemme, for fred og forsoning i Ukraine.

Magten i den katolske kirke er koncentreret omkring 120 kardinaler, som bl.a. afgør valget af pave. Kritikerne mener, at Frans ikke, som han bør, har evnet at balancere mellem de forskellige fløje i kirken og ad den vej sikre sammenholdet. Frans har stået i spidsen for kirken i en svær tid, først under COVID-19 pandemien og dernæst krigen i Ukraine. Talrige gange har han opfordret til fredsforhandlinger og tilbudt sig selv som mægler.

Pædofili skandalerne har ramt den katolske kirke hårdt. I Polen er opbakningen til den katolske kirke faldet markant. Den polske kirke tilhører langt overvejende højrefløjen. Omkring 80 pct. af polakkerne ønsker, mod kirkens vilje, mere fri adgang til abort og derudover ret til skilsmisse. Flertallet deler heller ikke kirkens hårde holdninger i spørgsmålet om bøsser og lesbiskes rettigheder (LBGT miljøet). Den afdøde polske pave Johannes Paul II har iflg. meningsmålinger mistet 30 pct. i popularitet. Kritikken er vokset yderligere siden Benedict XVIs død. Spørgsmål relateret til den katolske kirke og afdøde Johannes Paul II vil spille en rolle i den polske valgkamp. Der skal være valg i Polen i efteråret 2023.