Zoran Milanovic, Kroatiens kontroversielle og uforudsigelige præsident

 

Zoran Milanovic Foto- Roberta F.

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Kroatien: Efter en lovende start har Kroatiens præsident Zoran Milanovic mistet meget af opbakningen blandt mange af hans gamle tilhængere. Til gengæld har han fået nye tilhængere, allerede et år efter sin tiltræden. Det skriver Sven Milekic i et portræt gengivet i ”Balkan Insight” (17.2.2020).  

Milanovic er en politisk enegænger og med et højt temperament og en mildt sagt uforudsigelig og skiftende adfærd. Milanovic vandt præsidentvalget i december 2019 over den siddende præsident Kolinda Grabar Kitarovic. Han lagde op til forsoning. Allerede i juni 2019 erklærede han at ville være præsident for centrum-venstre vælgere, hvis han blev valgt. Han stræbte efter at overvinde det dårlige rygte, han havde skaffet sig i årene fra 2011 til 2015 i egenskab af regeringschef.

I begyndelsen gik han imod den hårde linje, fx det gjaldt indvandrere og flygtninge. Han ville ikke følge den benhårde linje, som Ungarns Viktor Orbán stod for, heller ikke når det gjaldt at forsvare sit lands nationale suverænitet i forhold til EU. Han latterliggjorde de landkort, der blev vist i nabolandet Ungarn, der viste Ungarns grænser fra tiden før 1920.

Kort sagt ønskede han at fremstå som en ”anstændig” og progressiv kandidat, der byggede bro over de dybe modsætninger, vi finder i Kroatien. Han afstod ved sin tiltræden fra at bruge præsidentens særlige rettigheder, fx når det gjaldt at tilgive kriminelle og besmykke præsidentembedet med pomp og pragt. Han afviste også at iklæde sig nationalistiske uniformer og hylde personer og markere begivenheder fra 2. verdenskrig, hvor Kroatien var en fascistisk stat, sådan som tidligere præsidenter (Tudjman og Grabar-Kitarovic fx) havde haft for vane.

Han forlod i protest en højtidelighed, der markerede militæraktionen ”Flash” i 1995. Derudover tog han afstand fra aktioner rettet mod LBGT miljøet, nogle rettet mod at forbyde homoseksuelle at få/adoptere børn. Under valgkampen til parlamentet sidste år holdt han lav profil. Men senere skiftede han kurs. Under markeringen af operation ”Storm”, uddrivelsen af serbere fra landet, uddelte han æres ordener til officerer fra det nationale forsvarsråd (HVO) og den kroatiske militærstyrke, der havde kæmpet kroaternes sag i Bosnien-Hercegovina i årene fra 1992 til1995.

I Bosnien var der i særlig grad vrede over det æresbevis, der blev tildelt Zlatan Mijo Jelic, som Bosnien har anklaget for krigsforbrydelser. I flere udtalelser tog Milanovic direkte eller indirekte afstand fra Bosnien som funktionel stat. Også holdningerne til immigration, forvar for de ydre grænser, blev skærpet.

Præsidenten blev også involveret i en skandale, præsidentens medlemskab af en klub der illegalt hold møder under COVIS-19 pandemien. Han igangsatte en negativ kampagne i de medier og facebook opslag, der kritiserede ham. Han blev også beskyldt for sexisme, at angribe ”Me Too” bevægelsens talskvinder.

Alt tyder på. at Milanovic har allerede i sit godt og vel første år som præsident afsløret sit gigantiske ego og uforudsigelighed. Han har kort sagt fortsat den linje han stod for det sidste år af sin periode som regeringsleder  (2011-2015), fastslår Sven Milekic, Dengang var han, ganske som Donald Trump i USA i 2020, uvillig til at erkende eget valgnederlag og gik derfor hårdt til angreb på sine politiske modstandere.   

Share This