Zelensky og hans nye regering: ”Business as usual”

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: Afskedigelsen af regeringen sidste uge markerer, at hvedebrødsdagene er slut for Ukraines præsident, Volodymyr Zelensky. Det konstaterer Konstantin Skorkin i an analyse for ”Carnegie Endowment” (6.3.2020).

Omrokeringen ses som en sejr for ”business” verdenen og for oligarkerne, Zelensky risikerer hermed at tilslutte sig den efterhånden meget lange række af Ukraines ”failed reformers”. Kort sagt, lige nu oplever vi ”business as usual” i ukrainsk politik. Miraklernes tid er ovre. Oligarkernes indflydelse har vist sig at være stærkere end antaget.

Olksiy Honcharuk, den afskedigede ministerpræsident, skulle efter hensigten repræsentere den ny generation, optræde som idealist og professionelt. Hans regering skulle agere teknokratisk og pro-vestligt, dæmpe bekymringerne blandt udenlandske långivere og investorer.  Så afskedigelsen kan skade Ukraines anseelse i vestlige lande.

Honcharuk gjorde et ganske godt indtryk i udlandet, men han stødte på hård modstand hjemme og især hos Ihor Kolomoisky, den måske mest indflydelsesrige oligark, og hos dennes medieimperium. Honcharuk forsøgte at ændre Kolomoisky’s styring af Centrenergo, en af de store statslige virksomheder i landet. Det slap han ikke godt fra.

Ser vi på de økonomiske nøgletal har Zelensky haft grunde til at være utilfreds med sin regering. Tallene for industriproduktionen var således i januar 5 pct. under niveauet året år, i 2019, statsbudgettet er blevet forværret og de sociale problemer vokset støt. På den anden side har regeringen kun haft 6 måneders levetid, og de internationale konjunkturer har ikke været for gode og slet ikke nu efter udbredelsen af corona virus.

At opbakningen til Zelensky er begyndt at dale har også haft betydning, konstaterer Skorkin. Ansvaret herfor er lagt på regeringen. At dømme efter. meningsmålingerne var støtten i befolkningen i november 2019 64 pct., i februar 2020 nede på 44 pct. iflg. målingerne fra Kievs internationale institut for sociologi.

Honcharuk igangsatte i sin korte regeringsperiode flere fornuftige tiltag, men fik dem ikke ført igennem. Afskedigelsen har bragt Zelensky i et alvorligt dilemma. Han har distanceret sig fra de yngre professionelle a la Honcharuk, men han kan umuligt satse på folk, der var (og stadig er) knyttet til Porosjenko, den tidligere præsident, som han kritiserede på det skarpeste i præsidentvalgkampen og ville gøre op med.

”Halvt glemte” folk fra fortiden har i vid ustrækning sat sig på regeringsposterne. Den ny finansminister, Ihor Umansky, har før arbejdet sammen med den tidligere præsident Viktor Juschenko, og sundhedsministeren og socialministeren har gjort tjeneste i tiden under præsident Viktor Janukovitj.

Posten som energiminister er slet ikke blevet besat! Med sin ny regering forsøger Zelensky sig med en ny formel, og oligarkerne skal hjælpe ham med et. Et oplagt eksempel er indsættelsen Denys Shmygal som ny ministerpræsident. Han er tidligere guvernør og har været knyttet til DTEK energiselskabet styret af oligarken Rinat Akhmetov. Indenrigsminister Arsen Avakov, endnu en af Kolomoisky’s støtter, overlevede regeringsrokaden.

Professionalisme og loyalitet er altafgørende for Zelensky, men bestemt ikke altid let at omsætte i praksis. Dette at indsætte unge og politisk uerfarne på regeringsposterne kom ikke til at virke efter hensigten. De store reformer må efter alt at dømme vente.

Share This