Walesa og Michnik boykotter 100-års marcherne

Adam Michnik Foto- Author Heinrich-Böll-Stiftung

 Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Hverken Lech Walesa, Solidaritets grundlægger, eller Adam Michnik, dissident under kommunismen, i dag chefredaktør for avisen ”Gazeta Wyborcza”, agter at deltage i de marcher, den polske regerering og præsidenten arrangerer den 11. november i anledning af 100-året for genoprettelsen af den polske stat. Det siger de begge i interviews til ”Newsweek”.

Præsident Duda var ellers under pres gået med til at lade også oppositionen tage del i de officielle marcher. Michnik siger, at han er stolt af jubilæet. Polen genopstod i 1918 efter 123 år underlagt forskellige imperier, men som Walesa forholder han sig kritisk over for udviklingen siden uafhængigheden og især perioden efter 1989.

“Jeg er polak og stolt af det. Problemet opstår, når national stolthed udvikler sig til foragt og diskrimination over for andre, siger Michnik.

Michnik og Walesa anerkender kirkens rolle under ufriheden og den kommunistiske undertrykkelse, men det kirken har udført efter 1989 bekymrer dem. Før 1989 var kirken en ”oase for frihed”, det gælder ikke længere. Det bekymrer Michnik, at kirken heller ikke har forstået problemerne forbundet med antisemitisme godt nok. Dertil kommer den nuværende polske regerings handlinger.

Skal frihed virkelig være forbundet med at kræve krigsskadeserstatninger fra Tyskland og adskille sig fra EU? Ikke efter Michniks opfattelse. Walesa skelner mellem den ”gamle patriotisme” og den ”nye”. Tilbage i mellemkrigsperioden var Polen truet af Sovjetunionen og Tyskland. Patriotismen dengang var meget forbundet med overlevelse. I dag, siger han, burde patriotisme være forbundet med åbne grænser og Europa.

Han bliver også spurgt, om han bedømmer det kommunistiske regime på lige fod med det nuværende under Lov og Retfærdighedspartiet. Han svarer ikke direkte, men det bekymrer ham dybt, at mange tror på regeringens løgne, eksempelvis påstanden om, at han før 1989 skulle have været agent for den kommunistiske efterretningstjeneste.

I samme udgave af ”Newsweek” konstaterer historikeren Timothy Snyder, at frihed ikke nødvendigvis er ensbetydende med suverænitet. Det viser Polens historie siden 1918. Problemet i mellemkrigstiden var, at det internationale system dengang ikke tillod det.

De stater der i 1918 blev selvstændige, Polen, Tjekkoslovakiet, Letland, Estland, Litauen og Østrig forsvandt fra det politiske landkort. For mange evnede ikke at lære af fortidens fejl, ønskede kun at se sig selv i offer- eller martyrrrollen. Polens forhold til Ukraine er efter Snyders opfattelse et godt eksempel herpå. Rent retorisk er den polske regering antirussisk, men politikken er alt andet end proukrainsk.

Share This