Vucic’ møde med Macron  i Paris

Den serbiske præsident Aleksandar Vucic Foto: Leon E. Panetta

Serbien: Den 9. april var Serbien’s præsident Aleksandar Vucic på besøg i Paris, hvor han holdt møde og spiste middag med Macron i Elysee Palæet. I lufthavnen blev han mødt med honnør og æresparade. Vucic understregede endnu engang sit nære venskab med Macron. Han har over årene udvekslet vin med Macron ikke mindre and 28 gange, sagde han. Denne gang havde han 6 flasker med. Højt på mødedagsordenen var naturligt nok forholdene på Balkan, især i Bosnien-Hercegovina samt det stadig anspændte forhold til Kosovo. Økonomiske emner var også med på dagsordenen. Serbien agter at købe 5 supercomputere i Frankrig, hvilket afgjort har gjort positivt indtryk på Macron. Besøget er helt som ventet blevet kritiseret af oppositionen i Serbien.

Ursula von der Leyen har også været på besøg Serbien. For EU drejer det sig om ikke at bevæge Serbien tættere mod Rusland og Kina. Landet har siden ulykken på togstationen i Novi Sad 1. november sidste år oplevet talrige protest-demonstrationer. Som i Rumænien har vi Serbien det, der mest af alt minder om et “kæmpende demokrati”, valgnederlag accepteres ikke. Valg skaber ikke stabilitet, tværtimod.

Trods EUs forhandlinger med Vucic vil EU-Kommissionen (måske)indfør sanktioner mod Serbien’s viceministerpræsident Aleksandar Vulin. Det skriver internationale medier, herunder ITAR-TASS.  Årsagen til det skal være den tale, han holdt i Europa-Parlamentet, hvor den anti-serbiske lobby er ret stærk. Her kritiserede han, at Ukraine og Moldova formentlig bliver optaget i EU før Serbien og andre lande på Vestbalkan, og det uanset at de to lande slet ikke opfylder betingelserne for medlemskab. Årsagen er simpel, at geopolitik vejer tungere.

Hvilke sanktioner der er på tale mod Vulin ved vi endnu ikke. Vulin afviste i sin tale også at indføre sanktioner mod Rusland. Krigen i Ukraine kunne, erklærede han, være undgået, hvis Minsk-aftalerne var blevet gennemført. Sanktioner mod Rusland skønnes at ville koste Serbien over 16 mia. dollar. Han mente også, at kræfter i Bruxelles i nært samarbejde med vestlige efterretningstjenester forsøger at vælte Vucic og Serbien’s lovligt valgte regering. Kort sagt, EU’s relationer til  styret i Serbien fremstår som inkonsistent og modsatrettet. Søren.Riishøj

Share This