Ad

Von der Leyen’s ”State of the Union” tale og Polen og Ungarn

Ursula von der-Leyen-Foto-EU-Parlamentet

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

EU: I sin meget omtalte “State of the Union” tale sidste uge brugte Ursula von der Leyen kun kort tid i sin omtale af forholdene i Polen og Ungarn. Hun benyttede denne diplomatiske formulering: “in some member states, processes are taking place which are worrying”. At forsvare for “rule of law” er svært. Dialog er nødvendig, men er ikke eneste udvej. ”Decisive action”, underforstået straf, kan være nødvendig. Ungarn og Polen blev ikke direkte omtalt, men det var naturligvis især de to EU-lande, som von der Leyen havde i tankerne.

Dider Reynders, EU-kommissær for retsforhold, formulerede det mere direkte og ikke-diplomatisk i et interview til ”Financial Times”. Han mener, at fasen med dialog er afsluttet, næste trin er finansielt, underforstået at lande, der ikke makker ret, skal rammes på pengepungen.

Når det gælder Polen har Kommissionen nedbragt udbetalingerne fra EU’s genopretningsfond efter COVID-19 pandemien og samtidig hermed pålagt Polen bøder for ikke at efterkomme afgørelser fra EU-domstolen (ECJ). De kommuner i Polen, der erklærer sig ”LBGT-frie” straffes som omtalt i mreast.dk økonomisk. Polen har haft pæn økonomisk vækst, selv under COVID-19 pandemien. Et af de største problemer lige nu er inflationen, de stigende priser. Der er udbredt mangel på arbejdskraft i Polen, og priserne på energi er stærkt stigende.

Den polske regering og højre-nationale medier kaster skylden for EU’s sanktioner på socialister og liberale i europaparlamentet og i Polen selv. Deres lobbyisme til skade for Polen. Donald Tusk, der som bekendt er vendt tilbage til polsk politik, er naturligvis også i søgelyset. Rafal A. Zimkiewicz gør (”Do Rzeczy”, september 2021) opmærksom på, at Kommissionen ikke optræder enigt. Den italienske kommissær for økonomi Paulo Centiloni står for den hårde linje. Letten Valdis Dombrovski skal derimod have sagt, at Kommissionen er ”i tæt kontakt” med den polske regering og forhandler om en løsning, ganske som det er tilfældet i forhold til andre EU-lande.

Den tjekkiske kommissær for retsforhold, Vera Jourova der ellers har været stærkt kritisk over for Polen og Ungarn skal, modsat Centiloni have sagt, at spørgsmålet om retsforholdene i Polen ikke har betydning for udbetaling af penge fra EU’s genopretningsfond. EU-Kommissionen, herunder ikke mindst Ursula von der Leyen må nødvendigvis balancere mellem de ”hårde” og ”bløde” synspunkter.

Ungarn kan som Polen ikke få udbetalt penge fra EU her og nu, men regeringen har veget tilbage fra at modtage penge fra fonden. Lån fra EU vil svække Ungarns nationale suverænitet. Derfor er søgt andre veje for at få de nødvendige kreditter. Penge fra genopretningsfonden afvises ikke, men Ungarns diskussioner skal ikke trække ud. Ungarn har brug for pengene her og nu, siger finansminister Mihály Varga.

Han mener, at den ungarske økonomi grundlæggende er i god stand. Den samlede ungarske gæld svarer til omkring 80 pct. af bruttonationalproduktet (BNP), hvilket ikke afviger særlig meget fra niveauet i andre EU-landes. Varga mener at gælden er på vej ned  til 60 pct. af det samlede BNP. De 80 pct. i gæld er under det østrigske niveau. Polen og Slovakiets gæld er på 60 pct. af landenes BNP, den tjekkiske nede på 40 pct.

Ungarn har derudover talrige konflikter med Europaparlamentet på grund af LBGT-lovgivningen. Den strid har også spillet en rolle, når det gælder pengene fra EU. Oprindeligt havde Viktor Orbán stor respekt for Europaparlamentet, men den tid er forbi. Et mentalt ”jerntæppe”har sænket sig mellem det ny og det gamle Europa. Respekt for politiske modstandere er en sjældenhed. Den polske politolog Marek Migalski taler (”Polityka” 38. 2021) meget rammende om ”borgerkrige” og ”sado-populisme” i flere lande, og ikke alene i EU. ”Sado-populisme” finder vi jo i høj grad også i USA, også efter Trump.