Visegrad-landene har stigende indflydelse i Europa

Visegrad landene

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen/Tjekkiet/Ungarn/Slovakiet: Visegrad-landene, Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn, volder det ”gamle” EU en del problemer. Men på forskellig måde. Slovakiet er med i euroen og fører en ret moderat EU-politik, tjekkerne er blevet mere ”nationalt selvbevidste”, og Polen og Ungarn møder som bekendt skarp kritik på grund af bevægelsen over mod det illiberale demokrati og en benhård linje i flygtningespørgsmålet.

EU’s sagsanlæg mod Polen nærmer sig den afgørende fase, Polen, Tjekkiet og Ungarn risikerer bøder for at afvise tvungne EU-kvoter for flygtninge, men Visegrad-landene har formået at præge den europæiske dagsorden.

Herhjemme har fx Dansk Folkepartis Søren Espersen udtrykt ønske om et tættere samarbejde med Visegrad-landene. Ungarns Viktor Orbán er populær i brede kredse især i det sydlige Tyskland, hvor kravet om en hårdere flygtningepolitik har været særlig stærkt.

Orbán var for nylig på endnu et besøg i den tyske delstat Bayern. Da Orbán besøgte Bayern tilbage i 2015 sagde han på det fælles pressemøde med Horst Seehofer, Bayerns CSU-leder: ” I dag vogtes Bayerns grænse af Ungarn”, og det er i høj grad gældende også i dag.

For Tyskland er forholdet til de fire lande vigtigt, og det af flere grunde. Historisk har Tysklands forhold til de fire lande været forskelligt og samtidig yderst kompliceret, for at sige det mildt. De historiske minder og traumer har ikke (og er ikke) lette at overvinde, i særdeleshed ikke når det gælder forholdet til Polen.

De økonomiske faktorer skal bestemt heller ikke overses. Som Slawomir Sierakowski skriver i det polske ”Polityka” er Visegradlandene under ét Tysklands største handelspartner (256 mia. euro), hvilket er klart mere end Tysklands samhandel med fx Kina (170 mia.) og Frankrig (167 mia.), og væksten i samhandelen er højere for Visegrad-landene end for Kina og Frankrig. Tyske virksomheder, siger Sierakowski, får mere i støtte fra den ungarske stat end de ungarske. Modsat i Polen er der her ikke den store frygt for tyske investeringer. Godt nok, fortsætter han, er styret i Ungarn illiberalt, men det er trods alt stabilt. Orbán sidder tungt på magten, formentlig også efter parlamentsvalget i april, og det spiller en rolle for tysk erhvervsliv i en tid, hvor omkring halvdelen af Europas lande enten ikke har nogen regering eller regeringssamarbejdet halter alvorligt.