Virker sanktionerne mod Ruslands olie- og gassektor?

Illustrationsfoto: Ulrichulrich

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Fra 2014, efter annekteringen af Krim, indførte vestlige lande med USA som bannerfører også sanktioner mod den russiske olie-og gassektor. Men virker de efter hensigten? Tatiana Mitrovica prøver at give svaret i en spændende analyse for Carnegie Endowment.

Sanktionslovene er ret vagt formulerede, så meget har beroet på fortolkninger løbende. Og tendensen er, at de er blevet fortolket hårdere, fx når det gælder fremtidig russisk udvinding af gas i Arktis og ud for Sakhalin.

Konklusionen er, at sanktionerne ikke har haft og har betydning på kort sigt, frem til 2020. På mellemlangt sigt, frem til 2025, må påregnes et produktionsfald på 5 pct., i 2030 på 10 pct.

Sanktionerne virker, men konsekvenserne er ikke katastrofale. På langt sigt kan Rusland måske erstatte teknologi fra Vesten, måske kan der findes nye samarbejdspartnere. Ud over sanktioner mod teknologioverførsler har vestlige lande indført mærkbare finansielle sanktioner. Sanktionerne rammer også eksport af pipelines og teknologi til udvinding af skiffergas, kaldt “hydraulic fracturing”.

USA er blevet energieksportør og det betyder, at USA modsat Europa har en åbenlys økonomisk egeninteresse i vidtgående sanktioner mod Rusland. Derfor er selv Trump stærkt imod Northstream II gasprojektet.

Rusland afviser at eksportere gas i større mængder via Ukraine, også Tyskland og flere andre EU-lande ser en betydelig risiko pga. det spændte forhold mellem Rusland og Ukraine. Derfor fastholder de fortsat projektet.

Share This