Vil Visegrad-landene nedlægge veto mod Brexit-aftale?

Slovakiets premierminister Robert Fico Foto: MGlen

Slovakiets premierminister Robert Fico Foto: MGlen

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Slovakiet: Det kan komme til et veto mod en aftale mellem EU-kommissionen og Storbritannien om Brexit. Det siger Robert Fico, Slovakiets ministerpræsident i to interviews til Reuters.

I det første interview understreger han, at en aftale ikke må indebære en forringelse for de borgere fra Central- og Østeuropa der bor og arbejder i Storbritannien, men i det andet interview skærper han tonen og erklærer, at det meget vel kan komme til et veto fra landene i Centraleuropa, dersom borgerne fra øst bliver behandlet som “andenklasse-borgere”.

Spørgsmålet om immigration og omfanget af sociale ydelser for østeuropæere bosiddende i Storbritannien bliver et kardinalpunkt under de kommende drøftelser mellem EU og Storbritannien om en nyordning af forholdet mellem EU og Storbritannien efter Brexit.

Emnet var ikke formelt på dagsordenen under topmødet i Bratislava, men blev ivrigt drøftet i korridorerne.

Share This