Vil Putin af med Lukasjenko?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Hviderusland: At Lukasjenko flirter med Vesten og irriterer Rusland, er ikke i sig selv noget nyt. Fremgangsmåden er meget gennemskuelig, at få indrømmelser fra Vesten og samtidig presse Rusland til fortsat at fordre den kriseramte hviderussiske økonomi med subsidier. Det skriver Brian Whitemore i en analyse for ”Radio Free Europa Research”.

Men lige nu forholder det sig måske anderledes. Uenighederne mellem Lukasjenko og Putin rækker langt, fra gaspriser og olieleverancer til visumregler, grænsekontrol og russiske ønsker om en ny luftbase i Hviderusland.

Siden den russiske annektering af Krim, nedgangen i den russiske økonomi og faldet i oliepriserne har Lukasjenko bevidst søgt at lægge afstand til. Nedgangen i den russiske økonomi har uundgåeligt betydet færre subsidier fra Rusland, og eskaleringen af spændingerne mellem NATO og Rusland i Østersøregionen har kun gjort ondt værre.

Men Lukasjenko ved, at øget spænding i Østersøregionen forøger værdien af Hvideruslands geografiske placering. Hviderusland kan være et ”bolværk” og en ”stødpude” for Vesten mod Rusland, og for Rusland er Hviderusland lige modsat vigtig for sikring af den militære balance i Østersøregionen.

Lukasjenko er ikke længere i stand til at overholde den ”sociale kontrakt”, at give mere velstand til gengæld for mindre frihed”. Den kontrakt, siger Whitemore, er nu erstattet af en ”sikkerhedskontrakt”, mere suverænitet (i forhold til Rusland) som modydelse for lavere velstand.

I 2015 faldt økonomien med 3.9 pct., i 2016 med 2.6. Måske en ”rundbord” for mere demokrati kommer på tale. Et tegn på dette kan være løsladelse af nogle politiske fanger, samt at to oppositionspolitikere, Hanna Kanapatskaja og Alena Amision, blev valgt til parlamentet ved valget i 2016.

Men upopulære økonomiske indgreb, senest indførelsen af den såkaldte ”parasitskat”, har ført til ret omfattende demonstrationer i Hviderusland. Måske, siger Whitemore, vil Putin forsøge at få erstattet Lukasjenko med en anden mere føjelig person, ganske som han efter sigende ønskede det i Ukraine, da Janukovitj forsøgte at presse citronen for hårdt.