Vil du købe Hitlers lokumsbræt? Kun ca. 100.000 kroner
Tyskland: Den amerikanske auktionshal Alexander Historical Auctions tilbyder ved sin vinterauktion Hitlers toiletsæde. Det er et toiletsæde i træ, som nazistlederen Adolf Hitler angiveligt benyttede i sit tilflugtssted Kehlsteinhaus, også kaldet Ørnereden, under anden verdenskrig.
Dets pris anslås til op til 15.000 dollars, dvs. ca. 100.000 kroner. Det var den amerikanske soldat Ragnvald C. Borch som angiveligt fik lokumsbrættet fra Hitlers tilflugtssted.
Ifølge oplysninger fra auktionshuset fik Borch, der var trængt ind i Ørnereden blandt de første, lov til at tage det, han ønskede. Borch valgte en pansret vest fra første verdenskrig, to oliemalerier og et to-delt hvid lokumsbræt fra Hitlers private badeværelse. ota