Viktor Orbán afgørende for valget af Von der Leyen til Europa Kommissionens formand

Von der Leyen Foto- Mueller/ MSC

EU: V4 landene og Viktor Orbán var afgørende for valget af Ursula von der Leyen til kommissionens formand. V4 støtte kan komme til at forpligte Von der Leyen i forhold til V4 landene, skriver tyske medier, som beskriver, hvad der skete, da Von der Leyen blev valgt.

Ifølge Focus begyndte det hele med, at Von der Leyen havde gjort et stort indtryk på Frankrigs præsident Emmanuel Macron, heriblandt med sin charme, kendskab til fransk, støtte til oprettelse af en europæisk hær samt ved at være imod overflygtning af Europa Parlamentet fra Strasbourg til Bruxelles.

Det var angiveligt også Macron der foreslog Von der Leyen, efter, at forhandlingerne endte i hårknude og det var ifølge tyske medier også Macron, som fik de fleste andre politikere med på idéen. De eneste der var tilbage var V4 landene. Macron og Merkel henvendte sig ifølge tyske medier til Viktor Orbán, som skulle sørge for at undersøge stemningen i V4 landene. V4 landene havde jo blokeret for de to vigtigste kandidater til posten, Frans Timmermans og Manfred Weber, det var derfor vigtigt, at de var med på idéen med Von der Leyen. .

V4 landene godkendte Von der Leyen, og Der Spiegel stiller nu spørgsmålstegn ved, hvorvidt V4`s afgørende godkendelse kommer til at have betydning for Von der Leyens forhold til V4 landene.  ota

Share This