Ad

Verdenskendt tjekkisk forfatter bliver 90, men fejrer ikke sin fødselsdag

Milan Kundera i 1980 Foto: Elisa Cabot

Tjekkiet: Den tjekkisk-franske forfatter Milan Kundera fejrer i dag sin 90 års fødselsdag. Ifølge Kunderas nære ven Milan Uhde bliver fødselsdagen ikke fejret hjemme hos Milan Kundera. Han plejer nemlig ikke at fejre fødselsdage, skriver tjekkiske medier.

Ifølge Milan Uhde har Milan Kundera aldrig holdt sine fødselsdage.

”Han havde allerede i sin ungdom en idé om at fejre fødselsdag og ønske tillykke med fødselsdagen allerede er en slags trist farvel med det menneske man siger tillykke til, siger Milan Uhde til tjekkiske medier.

Forfatter Milan Uhde, som har kendt Kundera siden ungdommen, vil af samme grund hverken ringe eller skrive til sin ven i Paris, da han kunne opfatte det som en lykønskning. Han vil vente til midten af april og først der ringe til Kundera.

Milan Kundera er født i den tjekkiske by Brno, men lever siden 1975 i Paris og skriver på fransk. Kundera er især kendt for sine romaner Tilværelsens ulidelige lethed og Udødeligheden. Ifølge Milan Uhde skriver Kundera ikke mere og har heller ikke planer om en ny roman. ota