Vender Tusk tilbage til Polen?

Donald Tusk Foto: Mateusz Włodarczyk

Donald Tusk Foto: Mateusz Włodarczyk

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Polen: Spørgsmålet om EU-præsident Donald Tusk’s vender tilbage til polsk politik er et tilbagevendende debatemne i Polen. Senest er Stanislaw Janecki kommet med sit bud i det regeringsvenlige ”u Sieci”.

Borgerplatformen, Tusk’s gamle parti, er i alvorlig krise og har derfor brug for myten om ”lederen, der kommer ridende på den hvide hest og frelser partiet”. Michak Krzymowski skriver i ”Gazeta Wyborcza”, at ledere af oppositionsbevægelsen KOD Mateusz Kijowski under et møde for nylig med Tusk i Bruxelles opfordrede Tusk til at stille op ved præsidentvalget i 2020.

At Donald Tusk selv forholder sig tavst og undvigende, er naturligt nok. Vigtigst for ham er at forblive en ”væsentlig person”, også i Polen, men, mener Janecki, Donald Tusk har bestemt ikke lyst til at vende tilbage til Polen og til den brutale livsform, som det at engagere sig i polsk politik indebærer.

Han oppebærer en høj løn i Bruxelles, er begyndt at trives på de bonede gulve og slipper i sit job for at tage sig af de tunge besværlige emner som EU- finanser og organisation. Jobbet som EU-præsident er i virkeligheden ikke særlig stressende. Han er også mere beskyttet mod påtrængende journalister og paparazzier. At vende tilbage til Polen vil svare til, at Polens berømte fodboldspiller Robert Lewandowski skifter fra det rige tyske Bayern München til det langt fattigere polske Lech Poszan!

Tusk foretrækker at vurdere polsk politik på afstand. ”Kurien”, inderkredsen omkring ham i EU-toppen, skal nok sørge for ham, når han holder op. De vil sikkert skaffe ham et job som ”koordinator” eller ”udsending”. Vender han hjem, risikerer han endda at skulle for retten, fx i sagen om flykatastrofen ved Smolensk i 2010 eller andre sager mod ham rejst af den nuværende polske regering.

Ved at holde sine planer hemmelige for omverdenen generer han også sine modstandere i Polen, siger Janecki. Det gælder i særdeleshed Jaroslaw Kaczynski, leder af Lov og Retfærdighedspartiet, og Grzegorz Schetyna, leder af Borgerplatformen, som Tusk aldrig har haft det godt med.

Share This