Valget i Slovakiet: Glædelig sejr, som kan få kedelige konsekvenser
Juristen Zuzana Caputova ser ud til at blive en sikker vinder af anden runde af præsidentvalget i Slovakiet. Slovakkernes stemmer til Caputova er dog ikke et valg af de liberale værdier, som Caputova står for, men snarere et protestvalg mod landets regerende parti Smer-SD. Valget af Caputova vil fortsætte opdelingen af det slovakiske samfund og i sidste ende risikerer at styrke de ultranationalistiske kræfter i landet
Analyse af Ota Tiefenböck
Slovakiet: Slovakkerne skal på lørdag tage stilling til, hvem der skal være landets præsident i de kommende fem år. Valget står mellem juristen, den politisk uerfarne liberalist Zuzana Caputova og europolitiker og eurokommissær for EU`s energi union Maros Sefcovic, opstillet af landets regerende parti Smer-SD. Caputova ser ud til at blive valgets klare vinder, men det er tvivlsomt, hvorvidt Caputovas sejr er godt for Slovakiet som helhed. Alt tyder nemlig på, at hun i lighed med landets tidligere præsident Andrej Kiska snarere kommer til at dele landet mere end forene det.
En stor del af de slovakiske vælgere som stemte på Caputova i første runde, og endnu flere som vil stemme på hende i anden runde, giver hende ikke deres stemme på grund af de værdier, hun står for. De stemmer på hende på grund af deres utilfredshed med det politiske system i Slovakiet og det regerende parti Smer-SD`s mangeårige dominans på den slovakiske politiske arena. En dominans som for alvor led skade sidste år, hvor den undersøgende journalist Ján Kuciak og hans kæreste blev myrdet. En sag, som har haft forbindelse til det regerende parti og som ikke blot har kostet landets mangeårige premierminister Robert Fico hans post, men også har resulteret i en udtalt politikerlede hos slovakkerne.
Fra kommunist til europolitiker og globalist til forsvarer af traditionelle værdier
Maros Sefcovic har en lang politisk karriere bag sig. Som fortalt af den slovakiske avis DennikN søgte han få måneder inden politiske omvæltninger i Tjekkoslovakiet medlemskab af Det Tjekkoslovakiske Kommunistparti med et brændende ønske om at deltage ved opbygningen af det socialistiske samfund. Senere efter de politiske omvæltninger i Tjekkoslovakiet rettede han hovedsageligt sin opmærksomhed mod Bruxelles, hvor han siden 2014 har været kommissær.
Sefcovic har efter valgets første runde forsøgt at kapre stemmer hos vælgergruppen, hvis kandidater ikke nåede i anden runde. Især euroskeptiker Stefan Harabin og ultranationalisten Marian Kotleba. Heriblandt ved at erklære sig for at være religiøs og imod seksuelle mindretals rettigheder, for at kæmpe for beskyttelsen af traditionelle værdier samt for afvisning obligatoriske flygtningekvoter. Det er dog tvivlsomt, hvorvidt han, som i Bruxelles har kæmpet for det helt modsatte kan virke troværdig for denne vælgergruppe.
Dennne gruppes reaktion vil derfor snarere være at blive hjemme på valgdagen. Der kan derfor forventes en langt lavere valgdeltagelse i anden valgrunde, som vil styrke Caputova, hvis vælgere, for det meste veluddannede storbyboere, nok skal komme og stemme.
Sefcovics aktivitet i valgkampens sidste dage synes desuden at blive præget af en mere afdæmpet retorik. Denne er formentlig et udtryk for en anerkendelse af hans ringe chancer for at vinde valget samt af en stigende bevidsthed om ikke at ødelægge sine muligheder i europolitik i Bruxelles.
Bemærkelsesværdig er desuden det regerende parti Smer-SD`s lave profil i valgkampen. Det til trods for, at Sefcovic er partiets kandidat til præsidentposten. Partiet er formentlig bevidst om sin manglende popularitet i Slovakiet og gør derfor ikke meget ud af, at Sefcovic er partiets kandidat.
Tvivlsom sejr
Liberale kræfter og medier ser Zuzana Caputovas sejr, som en demokratisk og proeuropæisk sejr, men det er mildt sagt tvivlsomt, hvorvidt hendes sejr er det. Og hvorvidt det er en sejr for Slovakiet. Caputovas sejr vil på ingen måde ændre magtbalancen i slovakisk politik, men blot bliver en fortsættelse af den linie, Slovakiets præsident Andrej Kiska har praktiseret i sine fem år på posten. En linie hvor der fortsat vil være uoverensstemmelser mellem Slovakiets regering og præsident. Både på den hjemlige scene og på den europæiske. Altså samme situation som har præget Slovakiet i løbet af de seneste fem år.
I værste fald kan denne status quo endda ende med at styrke de nationalistiske kræfter, da vælgernes skuffelse kan ende med en stigende støtte til ultranationalisterne. Det er desuden vigtig at gøre opmærksom på, at Slovakiets præsident, udover at have vetoret over for parlamentets beslutninger mere eller mindre kun har repræsentative pligter. Caputova, som efter første valgrunde udråbte sin sejr til at være begyndelsen på nye tider i Slovakiet, har desuden ingen politisk erfaring over hovedet.
Den eneste mulighed, som vil kunne ændre det slovakiske samfund kan være landets parlamentsvalg, som ifølge planerne skal afholdes i 2020. Det kan ikke udelukkes, at valget bliver afholdt tidligere, sådan som Slovakiets premierminister Peter Pellegrini har nævnt det i sidste uge.
I slovakiske medier er der forlydender om, at Slovakiets afgående præsident Andrej Kiska pønser med at danne et nyt parti, som vil stille op ved parlamentsvalget. Sker det, og vil Andrej Kiska være i stand til at danne et parti, hvis program vil appellere bredt, er det ikke utænkeligt at der kan komme ændringer i slovakisk politik og mere sammenhæng i det slovakiske samfund. Indtil videre vil Zuzana Caputovas sejr formentlig vække glæde hos liberale politikere og medier verden over. På hjemmefronten vil den snarere resultere i stigende opdeling af det slovakiske samfund og en fortsættelse af et ustabilt politisk klima i landet.