Valget i Polen, hvem stemmer?

Det polske parlament Sejm Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Spændingen stiger yderligere her op til valget i Polen den 13. oktober, måske det vigtigste i Polen siden 1989. Det store spørgsmål er: vil det regerende Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) igen få flertal i parlamentet alene – eller skal PiS ud at finde en eller flere koalitionspartnere?

Meget afhænger af stemmedeltagelse og ikke mindst evnen til at få egne vælgere til stemmeurnerne og fange de vælgere, der endnu ikke har besluttet sig for, hvad de vil stemme, og om de vil stemme. Og når vi er ved stemmedeltagelsen: stiger den eller falder den og i givet fald hvor målt geografisk.

Meningsmålingsinstitutterne har i den sidste periode op til valget fået ekstra travlt. IBRIS instituttet har således lige offentliggjort en måling, der viser, hvor mange af de enkelte partiers og blokkes vælgere, der agter at stemme, og hvorvidt valgkampen har gjort dem mere motiverede for at stemme. 

Undersøgelsen viser, at venstreblokken, der består af ”Wiosna” (”Forår”), ”Razem” (”Sammen”) og SLD, har grund til størst optimisme. 42 pct. af vælgerne herfra er helt sikre på, at de stemmer den 13. oktober, 23 pct. ”overvejende sikre”. Næsten 65 pct. siger, at selve valgkampen har gjort dem endnu mere motiveret for at stemme.

Borgerkoalitionen (KO) kan også være ret tilfreds. 69 pct. er motiveret for at stemme, 20 pct. er det i ”overvejende grad”. Problemet for KO er, at kun 9 pct. føler, at forløbet af valgkampen har gjort dem mere motiveret, 34 mener det i ”overvejende grad”.

Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) har, viser undersøgelsen, fået større problemer end før med at få egne vælgere motiveret til at stemme. 39 pct. siger, de er motiveret, 25 pct. er det i ”overvejende grad”.

For Bondepartiet (PSL) og Kukiz 15, der er i et valgsamarbejde, ser det heller ikke for lyst ud. 50 pct. af deres vælgere er motiveret, 7 pct. er det i overvejende grad.

Kort sagt gælder det for Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) om at få flere af parties vælgere til stemmeurnerne og oppositionens vælgere demotiveret. Vigtigt er også, at fange ”ubeslutsomme” vælgere. Det lykkedes godt for PiS ved Europarlamentsvalget i maj, men mindre godt ved lokalvalget.

Fordelingen af stemmedeltagelsen geografisk er også vigtig. Stiger den, er det formodentlig gavne regeringen, især hvis stigningen i stemmeprocenten sker i de mindre byer og landdistrikterne. Her henter PiS flest stemmer.  

Kort sagt, valget den 13. oktober kan blive mere spændende end forudset for nogle uger siden. Spærregrænsen er 5 pct., den kan det ekstreme højre samlet i ”Koalitionen” og måske også PSL-Kukiz 15 få svært ved at klare. Sker det, kan PiS lettere opnå flertal i parlamentet, ganske som i 2015.

Share This