Valg i Ukraine: Porosjenko klar for præsidentposten

Petro Porosjenko Foto: Dreamstime

Petro Porosjenko Foto: Dreamstime

Ukraine: Den nyvalgte ukrainske præsident Petro Porosjenko, erklærer sig klar til at varetage ukrainernes interesser. Ved et pressemøde i dag sagde Porosjenko blandt andet, at Ukraine aldrig vil anerkende russernes annektering af Krim og heller aldrig vil respektere Donetsk og Luhansks selvstændighed.

Han sagde også at hans første rejse som landets præsident vil være til Donbas regionen, men at han ikke agter at forhandle med terrorister, før de nedlægger våbnene. De separatister som gør det og ikke har deltaget i store ulovligheder, vil kunne se frem til amnesti.

Porosjenko, som ejer flere virksomheder, heriblandt chokoladefabrikken Roshen, har meddelt, at han vil sælge alle sine virksomheder med undtagelsen af tv stationen  Femte kanal.

Porosjenko er ligeledes blevet inviteret til et officielt besøg i Polen den 3. og 4. juni, hvor også den amerikanske præsident Barack Obama kommer i anledning af 25-årsdagen for det første frie valg i Polen efter kommunismens fald. ota

Share This