Ad

Valg i Estland formentlig uden overraskelser

Den estonske hovedstad Tallinn Foto- Ivar Leidus

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Estland: At dømme efter meningsmålingerne vil valget i Estland 3. marts ikke føre til de store forandringer. Men det kan, som før, blive svært efterfølgende at få dannet regering.  Opbakningen til de to største partier, Centerpartiet og Reformpartiet, er på knap 30 pct. De to store partier befinder sig et pænt stykke foran andre partier, der ønsker at komme i det parlamentet (”Riigikogu”).

I alt 101 pladser i parlamentet skal besættes. Afgørende er, hvilke andre partier der klarer spærregrænsen og skal inddrages, hvis der skal kunne dannes en flertalsregering. Den nuværende tre-parti regering har regeret Estland siden november 2016, hvor den daværende regering ledet af Reformpartiets Taavi Roivas tabte en tillidsafstemning i parlamentet i kølvandet på det turbulente valg af præsident tidsligere på året.

I Estland vælges præsidenten indirekte, dvs. af parlamentet. Den ny regering ledet af Juri Ratas fra Centerpartiet hat haft flertal bag sig, ud over Centerpartiet deltog det konservative Pro Patria og Socialdemokratiet. Regeringen har takket være de gode økonomiske konjunkturer hævet den skattefri bundgrænse og sænkede virksomhedsbeskatningen.

I 2017 steg væksten i BNP til 4.9 pct. Mangel på arbejdskraft betød imidlertid øget indvandring, hvilket styrkede de nationalistiske kræfter. I meningsmålinger gennemført i december 2018 fik Estlands Konservative Folkeparti (EKRE) 12 pct., hvilket kan gøre partiet til det landets tredjestørste på bekostning af det mere moderate Pro Patria. Som beskrevet i ”New Eastern Europe” var de nationalistiske kræfter blevet stærkere alene som følge af flygtninge- og migrantkrisen i 2015.

Et nyt parti er ”Estland 200”, oprettet af repræsentanter for institutioner inden for de videregående uddannelser og forretningsverdenen. Partiet der ledes af Kristina Kalles har opnået mellem 5 og 8 pct. i meningsmålingerne. Spørgsmålet er, om fremgangen holder. Et udspil fra partiet om at gøre uddannelserne ét-sprogede, dvs. at der i fremtiden kun undervises på estisk, og plakater med påskriften ”Estere her” og ”Russere her” vakte opsigt.

Partiet blev ikke med urette beskyldt for at optrappe de etniske spændinger, ”bedrive apartheid” og skade Estlands renomé i udlandet. Selv hævdede Kristina Kalles, at meningen kun var at vække opmærksomhed om problemerne med segregation. Men støtten til partiet i meningsmålingerne faldt.

Som sagt bliver det formentlig ikke let at få dannet en flertalsregering. Socialdemokratiet og Pro Patria går formentlig tilbage; spørgsmålet er, hvor meget.  Der er ikke megen stemning i de to store partier for at tage det nationalistiske Estlands konservative Folkeparti (EKKRE) med i en regering. ”Estland 200” derimod vil antagelig blive tilbudt regeringsdeltagelse. Om det rækker, vil vi se, når stemmerne er talt op.