Valg forude i Hviderusland
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Hviderusland: Flere lande i øst står lige nu over for vigtige valg. Polen har parlamentsvalg i oktober og Rumænien præsidentvalg i november. Valget i Hviderusland hører vi mindre om. Men parlamentsvalget i oktober og præsidentvalget i midten af 2020 er værd at mærke sig, selv om valgene i Hviderusland er manipulerede og forudsigelige.
Valg i mere eller mindre autoritære regimer kan fortælle meget. Valgene i Hviderusland denne gang er mærket af tiltagende politisk spænding mellem Hviderusland og Rusland, optrapningen af spændingen i Østersøregionen, og som i Rusland, er vi ved at se afslutningen på en lang epoke.
Lukasjenko har haft magten i 25 år, og tiden er ved at rinde ud. Efter præsidentvalget i 2020 beholder han stensikkert magten nogle år endnu. Oppositionen har ingen chance for at vinde parlamentsvalget i oktober, men nogle få oppositionspolitikere vil sikkert igen få lov til at blive valgt til parlamentet, om ikke andet så for at ”please” Vesten.
Givet er, at udenlandske observatører heller ikke denne gang får mulighed for at kontrollere valghandlingen, herunder stemmeoptællingen. 70-80 pct. af vælgerne vil efter alt at dømme stemme på kandidater udpeget af præsidentadministrationen. Oppositionen stiller op ved valget, ikke for at vinde, men for at gøre opmærksom på sig selv, siger Artyom Shraibman i en analyse for Carnegie Endowment.
I dag har oppositionen 2 ud af 110 pladser i underhuset, måske tallet vil stige denne gang. Siden 2015 er dialogen mellem EU og Hviderusland taget til, bl.a. er der udsigt til en simplificering af visumregimet. Men en mere omfattende aftale er ikke i sigte. EU ønsker ikke at isolerere og sanktionere Hviderusland og ad den vej bevæge landet endnu tættere mod Rusland.
Der har været talt om et russisk pres for at skabe en egentlig union mellem Rusland og Hviderusland med overnationale institutioner og fælles valuta, men så langt kommer det efter alt at dømme ikke til at gå. Der tales mere beskedent om etablering af et fælles marked og harmonisering.
Rusland ser gerne genvalg af Lukasjenko, men i en svækket udgave. Derfor ser vi også denne gang i russiske medier det, der kan ligne en smædekampagne mod ham. Lukasjenko selv tydeligt forbereder sin egen afgang, formentlig ved det efterfølgende præsidentvalg i 2015 bl.a. ved at foreslå grundlovsændringer, der skal svække en kommende præsidents magt og til gengæld styrke parlamentet og regeringen.
Valgsystemet vil blive ændret, bort fra valg i enkeltmandskredse. Lukasjenko´s foretrukne model er det regulerede og ordnede magtskifte, som vi har oplevet i Kazachstan i 2018. Lukaskenko vil også med stor interesse se til, hvad der sker i Rusland i årene frem til 2024, hvor Putins præsidentperiode formentlig udløber.
Lukasjenko er ikke meget for at oprette en pro-regime Hviderussisk Bevægelse i stil med Forenet Rusland. Erfaringerne fra Rusland er heller ikke på det område for gode. Han vælger i stedet at acceptere en regimeloyal ”in system” opposition mest koncentreret omkring kommunisterne og de liberale demokrater. I alt 15 forskellige politiske partier stiller op ved valget her i oktober, men halvdelen af dem eksisterer kun på papiret.