Václav Klaus runder 80 år

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Tjekkiet: Lørdag den 19. juni runder Václav Klaus, Tjekkiets tidligere finansminister, ministerpræsident og, fra 2003-2013, præsident, de 80 år. Han kom efter Fløjlsrevolutionen på afgørende måde til at præge overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi i det daværende Tjekkoslovakiet.

Han var thatcerist, stod (og står stadig) for fri markedsøkonomi, gradvis keynesianske overgang fra plan til marked kaldte han ironisk den “tredje vej den tredje verden”. I praksis blev der dog ført en ret kontrolleret overgang til markedsøkonomi, modsat i Polen, for at undgå for stor ulighed og arbejdsløshed.

Privatiseringen via udstedelse af folkeaktier (“vouchers”) var ikke den store succes. Den liberale økonomiske linje havde ikke særlig stor opbakning i Slovakiet og medvirkede til Tjekkoslovakiets deling fra januar 1993. Den blev forhandlet på plads af Klaus og Slovakiets leder, Vladimir Meciar. Det skete fredeligt, blev kaldt “fløjlsskilsmissen”.

Klaus stod for et demokrati med stærke politiske partier, modsat Václav Havel der ønskede et stærkt civilsamfund og kun brede og løst organiserede partier. Under Klaus blev Tjekkiet medlem af EU, men Klaus ønskede et EU med et frit indre marked, som Thatcher ønskede, uden vide overnationale beføjelser til Bruxelles. Tjekkiet blev NATO medlem, men militære emner har ikke interesseret ham ret meget.

Siden sin afgang som præsident i 2013 har Klaus flittigt taget del i de politiske debatter og med synspunkter der bestemt ikke passer det liberale mainstream ret godt. Han er fortsat EU skeptiker, tror ikke på klimatruslen, heller ikke COVID-19 ser han som det store problem.

Han ønsker at fastholde de politiske og økonomiske kontakter til Kina og Rusland. Vi må acceptere landes forskelligheder, mener Klaus. Tjekkiets lige nu dårlige forhold til Rusland skyldes iflg. Klaus i høj grad den nuværende tjekkiske regering. Han har på mange måder været enig med Tjekkiets nuværende præsident Milos Zeman, hans tidligere politiske konkurrent, der også optræder som politisk provokatør.

Den slags politikere er der vel dybest set brug for i politik i dag. Ellers får vi det “liberale diktatur”, som nogle, fx Ungarns Viktor Orban taler så meget om. Selv havde jeg for øvrigt den fornøjelse at møde og diskutere med Václav Klaus tilbage i 1988, da Klaus i egenskab af forsker og leder af Institut for Prognoser i Prag var på gæsteophold i Danmark. Året efter fik jeg lejlighed til at besøge hans institut i det centrale Prag.