USA’s sanktioner mod Rusland, Iran og Kina virker ikke, ”sanktionstrætheden” vokser

USAs præsident Joe Biden Foto- The White House

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Russiske medier, deriblandt ITAR-TASS (4.2.2020), kommenterer en artikel bragt i New York Times´ elektroniske udgave, hvori konstateres, at fortsat brug af sanktioner over for Rusland, Kina og Iran senest Myanmar er virkningsløse, de er efterhånden ”pretty sanctioned out”.

De har ikke tvunget Rusland, Kina og Iran til at følge de mange krav, der stilles fra Washington. Den erkendelse, siges det, er draget af folk tæt på præsident Joe Biden selv. Biden, siges det, er begyndt at erkende, at ”sanktionstræthed” har meldt sig. USA’s indflydelse i verden er faldet, og som præsident er det sværere for Biden at opfylde løfterne om forandring, end da han var vicepræsident.

Artiklen citerer bl.a. Ivo H. Daadler, tidligere ambassadør ved NATO og præsident for ”Chicago Council on Global Affaires”. Han siger, USA er gået i den fælde. Sanktioner ses som det letteste svar på de problemer, som USA har med andre lande. Brugen af sanktioner markerer, at du er opmærksom og vred. De er forbundet med omkostninger for de lande der rammes, men de får ikke modtagerne af sanktioner til at ændre adfærd. Så meget rammer de heller ikke. Rusland er blevet mere selvforsynende og handler mere med Kina/Asien. At sanktioner bruges, skyldes, at alternativerne, herunder regulær krig, er for omkostningsfulde.

Ikke uden grund forsøger Biden at koordinere dem amerikanske sanktionspolitik med sine NATO-allierede. Men USA bruger også sanktioner over for NATO-allierede, der ikke følger amerikansk lovgivning. At handle alene har ikke den store effekt i Ruslands tilfælde. Onsdag erklærede det russiske udenrigsministeriums talskvinde, Maria Zakharova, at USA hele tiden finder argumenter for at indføre sanktioner over for Rusland. Rusland vil svare igen siger hun, men ikke på aggressiv facon. Den fremgangsmåde er mere nyttig og effektiv.

Læs også en kommentar af Mr.Easts chefredaktør fra 2014 om sanktioner mod Rusland.

Share This