USA`s missilskjold indviet i Rumænien

Det første spadestik i Deveselu i 2013 Foto: U.S. Army Corps of Engineers

Det første spadestik i Deveselu i 2013 Foto: U.S. Army Corps of Engineers

Rumænien: Det amerikanske missilforsvar Aegis Ashore er torsdag officielt blevet indviet i i byen Deveselu i det sydlige Rumænien. Ved indvielsen deltog NATO`s generalsekretær Jens Stoltenberg, den amerikanske viceforsvarsminister Robert Work og Rumæniens premierminister Dacian Ciolos, skriver den rumænske nyhedsserver Romania Insider.

Missilskjoldets formål er ifølge Pentagon et forsvar mod angreb fra lande som Iran og er derfor ikke rettet mod Rusland.

Rusland har tidligere givet udtryk for, at missilskjoldets installation i Rumænien er rettet mod Rusland, og har meddelt, at landet ville udvikle interkontinentale missiler, der kan overflyve det.

Etableringen af det amerikanske missilskjold har kostet omkring 400 millioner dollars, mens de årlige driftsomkostninger anslås at være 20 millioner dollars.

Det bliver den amerikanske flåde har kommando over skjoldet, og det skønnes, at omkring 200 personer bliver udstationeret på basen i Deveselu. ota

Share This