USA og Vietnam-krigen, – havde som Rusland i dag store problemer med at få indkaldt soldater
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Rusland: Rusland har som bekendt store problemer med at skaffe reservister til hæren. Unge mænd er i stort tal flygtet ud af landet for at undgå at blive indkaldt. USA havde under Vietnam-krigen problemer, der på mange måder minder om dem, som Rusland slås med i dag. Det fremgår af en analyse offentliggjort i det polske ugeskrift ”Przeglad”.
Vietnam-krigen tog sin begyndelse i 1964, da Nordvietnam beskød amerikanske krigsskibe. Johnson følte sig tvunget til at reagere. USA blev grebet af domino-teorien, frygt for at kommunismen ville brede sig til flere og flere asiatiske lande. Udskrivning af soldater til Vietnam-krigen tog for alvor fart i juli måned 1965. Antallet af amerikanske soldater steg fra 50.000 til over en halv million i 1967. Frem til 1972 var hele 2 mio. blevet sendt i krig i Vietnam. Skrækslagne mødre og ægtefæller ønskede at vide, om deres sønner/mænd skulle indkaldes til hæren og i givet fald hvornår.
I begyndelsen var der stor opbakning til krigen. Militærtjeneste var for mange forbundet med ”mandighed”, og frygten for kommunisme var stærk, påvirket af Fidel Castro og hans sejr nogle år i Cuba. Og McCartyismen havde stadig godt fat. Men i takt med at døde amerikanske soldater blev sendt tilbage til USA voksede modstanden mod militærtjeneste, ganske som vi har oplevet det i Rusland i 2022. Fra opbakning på 90 pct. faldt opbakningen til under halvdelen i 1967/68. Visse grupper af mænd blev fritaget fra at blive sendt på slagmarken i Vietnam og risikere døden.
I begyndelsen drejede om gifte mænd. Den regel betød, at antallet af indgåede ægteskaber steg i rekordfart, blev tidoblet!. Universitetsstuderende slap også fri. Det medførte et stærkt stigende antal indskrevne. En del unge valgte at rejse ud af landet for at undgå militærtjeneste, mange til Canada. Der var også pres på lægerne, for mange ønskede at blive erklæret uegnede til militærtjeneste af helbredsmæssige årsager. Sønner af forretningsfolk, politikere og journalister slap for at blive sendt til Vietnam, gjorde ofte tjeneste andetsteds i Nationalgarden eller langt fra Vietnam. Blandt dem var de senere præsidenter Georg W. Bush, Bill Clinton og Donald Trump.
Unge gik på gaden for at protestere mod krigen. Antikrigsmarcher tog til, både i og uden for USA, blev forbundet med ungdomsoprøret, der kulminerede i 1968. Meldingerne om massakre på vietnamesere udført af amerikanske soldater gav blot protesterne ekstra styrke. 5.000 eller flere blev arresteret for at undslå militærtjenesten beskyldt for at være agenter styret fra Moskva. En del blev tvangssendt til Vietnam.
Der var helt tydeligt tale om generationsforskelle. Antikommunismen og patriotismen havde klart bedst fat i den ældre del af befolkningen. Blandt de udskrevne var der særlig mange arbejdere, lavtlønnede og mænd bosiddende i landdistrikter og farvede.
Den form for skævvridning i rekruttering har vi også set i Rusland under krigen i Ukraine. At Richard Nixon i 1970 skiftede procedure for indkaldelse og valgte lodtrækning, satte ekstra gang i bestræbelserne for at få USA ud af krigen, også i den sociale middelklasse i byerne. Det endte som bekendt med et knusende nederlag for USA. Om Rusland vil opleve det samme i Ukraine, får vi at se.