USA begynder opbygning af missilskjold i Polen

Ikke alle i Redzikowo er glade for det amerikanske missilskjold Foto: Ota Tiefenböck

Ikke alle i Redzikowo er glade for det amerikanske missilskjold Foto: Ota Tiefenböck

Polen: USA begyndte fredag opbygning af det amerikanske missilskjold i byen Redzikowo i det nordlige Polen, skriver Polskie Radio.

Det sker otte år efter Polen og USA underskrev en aftale om placeringen af missilskjoldet i Polen og dagen efter, at et missilskjold blev indviet i Rumænien.

Ifølge den polske præsident Andrzej Duda, som deltog ved fredagens officielle åbning af byggeriet, vil missilskjoldet sikre Polens sikkerhed.

Rusland betegner amerikanernes missilskjold i Rumænien og Polen, som et brud på aftalen om nedrustning og en trussel mod landets sikkerhed.

Det var ikke alle, der delte de fremmødtes begejstring, flere demonstranter mødte op i protest mod missilskjoldet i Redzikowo. ota

Share This