Unge tjekkere gider ikke EU

Den tjekkiske hovedstad Prag Foto: Ota Tiefenböck

Tjekkiet: Kun 44 procent af tjekkere i alderen 18-34 år vil stemme for Tjekkiets medlemskab af EU, hvis der blev afholdt en folkeafstemning om Tjekkiets medlemskab af EU. Det viser en undersøgelse lavet af analysevirksomheden Globsec, skriver den tjekkiske erhvervsavis iHned.

Unge tjekkere er således langt mere euroskeptiske end deres jævnaldrende i Ungarn, Polen og Slovakiet, hvor hovedparten af unge er for EU.

Analytiker Daniel Milo fra Globsec mener, at de unges manglende interesse for EU skyldes dels de tjekkiske politikers jævnlige kritik af EU, dels at medlemskabet af EU og NATO er blevet en selvfølge og derfor ikke bliver tilstrækkeligt diskuteret. ota

Share This