Ad

Unge polakker vender den katolske kirke ryggen

Illustrationsfoto: Ota Tiefenböck

En undersøgelse fra CBOS viser, at stadig flere unge polakker vælger religionen fra. Dermed står den katolske kirke i Polen overfor en historisk stor udfordring, hvis fremtidens generationer skal stå fast i deres tro og loyalitet over for kirken

Af Claudia Mazur

Polen: Det kommer efterhånden ikke bag på nogen, at den katolske kirke på verdensplan står over for en massiv udfordring, når det kommer til at appellere til den unge generation kristne. I Polen hvor over 90% af polakkerne tilhører den romersk-katolske tro, er der inden for de seneste 20 år opstået en stadig større generationskløft, hvor flere unge polakker vender ryggen til det kristne fællesskab. Det bekræfter den nyeste undersøgelse fra CBOS, der har kortlagt de unge polakkers religiøse tilhørsforhold siden 1996.

Et betydeligt fald i religiøse unge og deres religionspraksis til hverdag

Ifølge undersøgelsen er andelen af unge polakker i aldersgruppen 18-19 år, der beskriver sig selv som ’stærkt troende’ eller ’troende’ i 2018 nede på 63%, hvor tallet tilbage i 1996 lå helt oppe på 80%. Samtidig er det langt færre unge, der aktivt praktiserer religionen fx i forbindelse med deltagelse i gudstjenester. I 2018 svarer 35%, at de aldrig deltager, mens svaret blot var 16% tilbage i 1996. Undersøgelsen viser desuden også en stigning af tvivlere, der altså peger på en større usikkerhed og kritisk tilgang over for kirken som institution. 

Sammenlignet med gennemsnittet for resten af den polske befolkning er konklusionen derfor klokkeklar: den nye generation af polakker ser sig selv som langt mindre religiøse end tidligere generationer. Men hvilke årsager ligger bag denne udvikling i et land, hvor religionen gennem århundreder har været en af grundstenene i samfundet?

Hyppigste årsager til, at unge fravælger religionen 

For at blive klogere må vi rette blikket mod USA, der ligesom Polen står i en situation, hvor ungdommen aktivt vælger trossamfundet fra – til trods for den store rolle, som religionen spiller i det politiske og kulturelle liv. I USA har det evangelisk-kristne forskningsfirma med ekspertise i religion og adfærd, Barna Group, derfor iværksat en undersøgelse med forskeren David Kinnaman i spidsen.  I undersøgelsen deltager amerikanske unge i alderen 18-29 år, der er født og opvokset under religiøse forhold, men som har valgt at takke nej til det kirkelige fællesskab efter de er rundet de 15 år.

Kinnaman finder frem til, at der ikke blot er én enkelt årsag i spil men derimod mange flere, individuelle årsager, der ligger til grund for deres beslutning. Fælles for dem alle er, at de bygger på en generel utilfredshed med kirken som institution, der ofte er i direkte strid med de værdier, som den unge generation kan spejle sig i.

Han finder bl.a. frem til, at mange unge ser en kæmpe kløft imellem naturvidenskaben og kirken. De mener, at kirken har en forældet tilgang til emnet og desuden opstiller en stærkt karikeret version af ”den eneste sandhed” og ser sig selv som den eneste institution, der kender alle svarene.

Derudover ser mange unge kirken som værende både fordømmende og moraliserende i deres tilgang til seksualitet og dæmonisering af bl.a. populærkulturen over for en generation, der aldrig har været mere fri og uafhængig på netop dette punkt. Samtidig nævner mange, at de i det kristne fællesskab ofte bliver mødt af fordømmelse og udelukkelse, hvis de synder eller føler tvivl. Kirken giver kort sagt ikke rum og plads til at turde stille de store spørgsmål højt, som ellers er presserende for ungdommen, der om nogen står på tærsklen til et helt voksenliv med både tvivl og usikkerhed som trofaste følgesvende. 

Sidst men ikke mindst finder mange af deltagerne kirken som værende kedelig og har svært ved at se, hvordan den kan give et bidrag til deres karriere og personlige udvikling.

Den katolske kirke står over for en stor udfordring

Tilbage i Polen har undersøgelsen fra CBOS været med til at stille spørgsmålstegn ved kirken og dens rolle i samfundet – både politisk og kulturelt. Det er et af de evigt tilbagevendende emner, som altid debatteres livligt på tværs af samfundslag – og som måske bliver en af de vigtigste diskussioner i fremtidens Polen. David Kinnamans forskning kan måske bruges til at give et fingerpeg om, hvilke tanker, der ligger bag den systematiske flugt fra religionen – og hvordan man på sigt kan reformere kirken. 

Meget tyder i hvert fald på, at den katolske kirke må ændre deres tilgang, hvis de skal formå at appellere til den polske ungdom og vende udviklingen. Det er helt klart et af fremtidens store udfordringer, som kommer til at forme det moderne Polen. 

Tagged with