Ungarsk oppositionsparti under anklage for fake news

Illustrationsfoto-Tibor-Végh

Ungarn: Ungarske socialister (MSZP) postede i sidste uge en video på partiets Facebook side. I videoen taler partiets parlamentsmedlem Lajos Korózs med en ambulanceredder ved navnet Athina Németh. Nemeth havde angiveligt hjulpet ti hospitalspatienter, efter at Ministeriet for Menneskelige Resourcer (EMMI) besluttede at rømme 60 procent hospitalsengene forbeholdt til inficerede med coronavirus.

Nemeth hævder, at ni ud af de ti patienter døde. Videoen viser Némeths fortælling kombineret med klip af ambulancebiler. Efter videoen gik viralt, meddelte redningstjenesten, at Németh aldrig havde arbejdet for dem. MSZP slettede efterfølgende videoen, men pro-regering aktivister uploadede den igen på YouTube.

Korózs og Németh blev efterfølgende inviteret til oppositionsfjernsynet ATV, hvor kvinden blev spurgt, hvor hun rent faktisk havde arbejdet i de 43 år, hun fortæller om i videon. Det besvarer kvinden på først med, at det var en privat ambulancetjeneste, men hun var ikke villig til at sige tjenestens navn eller forklare, at hun skulle have arbejdet der siden socialismens tid. Efterfølgende hævder hun, at det var samaritanertjenesten. Denne nægtede dog også at en kvinde nogensinde havde arbejdet for dem. Samaritaner-talsmand huskede blot, at kvinden i flere år boede på organisationens asylcenter.

Ministeriet for menneskelige ressourcer vil rejse en kriminel sag, skriver oppositionsmediet Index. I mellemtiden lancerede MSZP sin egen undersøgelse, konsekvenserne bør bære den person, der har lavet videoen, mener partiet.

Ifølge den regeringsvenlige 168 Óra er videoen lavet af Tamás Lajos Szalay, tidligere journalist Népszabadság, nu assistent for den socialistiske europarlamentsmedlem István Ujhelyi.

Szalay indrømmede, at han filmede videoen, men ifølge ham ikke stod for videoens tilrettelæggelse. Det siger også István Ujhelyi, ifølge ham ydede assistenten kun teknisk bistand til optagelserne, og det gjorde han i sin fritid. ota

Share This