Ungarsk medlem af Ukraines parlament: Oligarker og nationalister har alt for stor magt

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine/Ungarn: Det ungarske mindretal i Ukraine på knap 200.000 har et enkelt medlem af i det ukrainske parlament, László Brenzovicz. I et interview det polske ”wSieci” giver han sin vurdering af udviklingen i Ukraine.

Som stort set alle andre iagttagere mener han, at Ukraine lige nu befinder sig i en dyb krise, og at den vil vare flere år frem. Vi må se frem til, siger han, hyppige regeringsskift og antagelig også flere valg i utide.

Orangerevolutionen i 2005 og Maidan i 2014 skabte forventninger om forandring til det bedre, men skuffede fælt. Oligarkerne har stadig alt for stor indflydelse. Grundlaget for deres magt er dominans inden for olie- og gassektoren og produktion af elektricitet og, ikke at forglemme, i medieverdenen.

Et andet stort problem er forholdene inden for retssystemet og administrationen. Alene de lave lønninger gør det umuligt at tiltrække kvalificerede. Ukraine er dybt afhængig af Vesten. Nye love bliver typisk afstemt med USA og EU. De kan se gode ud på papiret, men det kniber mildt sagt med at få dem implementeret.

Brenzovicz stemte for Ukraines nye regering ledet af Volodomyr Hroisman. Han er trods alt ret ung, 38 år, hvilket i sig selv er en fordel. Flere ”pro-europæiske” partier spekulerer mest i nyvalg til efteråret. De mange ministre hentet fra udlandet, typisk fra Georgien, Litauen og USA, kan bidrage med ”frisk blod”, men de ved af gode grunde typisk for lidt om forholdene i Ukraine og drager deres konklusioner ud fra erfaringerne i vestlige lande.

Det er bedre, siger han, at de optræder som rådgivere, ikke som ministre. Brenzovicz tror ikke på en ny og tredje revolution. Folk er dybt frustrerede, men de har prøvet to ”revolutioner”, og de har ikke ført til ret meget positivt.

Yderliggående nationalister har ikke haft megen støtte ved valgene, men de kan få mere magt, da staten ikke er i stand til at øve kontrol over og begrænse omfanget af illegale våben og voldelige aktioner.

”Europæisering” tror han ikke meget på. 80 pct. af befolkningen har aldrig været i udlandet, og forventningerne til Vesten om øget hjælp er i det hele taget alt for naive.

Nationalistiske grupper har opført sig stærkt voldeligt over for også det ungarske mindretal i landet uden at myndighederne har grebet ind. Omkring 20 pct. af den ukrainske befolkning er ikke-ukrainsk, så mindretalsproblemet burde rangere højt.

Brenzivicz afviser, at den ungarske regering agerer ”antiukrainsk”. At Orbán gerne vil handle med Rusland er kun naturligt, også Ukraine handler med Rusland. Og både Slovakiet og Ungarn har hjulpet Ukraine gennem gasleverancer (”reverse gas”). Og ikke, at forglemme, er Viktor Orbán fortaler for visumfrihed til EU for ukrainere, siger han.