Ungarns konflikt med EU, hvorfor er det nået så langt?

Ungarns parlament i Budapest Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ungarn: EU-parlamentet har med det nødvendige 2/3 flertal besluttet at igangsætte den såkaldte paragraf 7-procedure. Nu skal ministerrådet drøfte, hvad der videre skal ske.
Men hvorfor er det nået så langt? Hvad står Orbáns illiberale demokrati for? Hvordan afviger det fra det liberale?

I det seneste nummer af tidsskriftet “Journal of Democracy” giver førende vestlige eksperter deres bud. Deres konklusioner kan groft sagt sammenfattes således:

– Både Orban (og Polens Kaczynski) er national-konservative. De så i sin tid gerne kommunismen afskaffet, ja kæmpede for det. Men de reformer, vejen til demokrati og markedsøkonomi, der blev vedtaget efter 1989 og op gennem 1990erne, tager de begge afstand fra. Den førte politik op gennem 1990erne blev stort set bestemt af socialister, postkommunister og liberale, Orbán og Kaczynski var stort set holdt uden for indflydelse.

  • Fidesz fik regeringsmagten i en enkelt periode (1998-2002), men havde ikke de 2/3 flertal og nåede derfor ikke at gennemføre de dybe reformer, efter partiets mening også fordi forfatningsdomstolen optrådte politisk (liberalt) og forhindrede det.
  • Det illiberale demokrati er mere demokratisk end det liberale, for folket, ikke eliten er i fokus. Majoritetsprincippet, gående på at dem der vinder, også skal bestemme er bedst. Princippet om “checks and balances” afvises, i hvert fald et langt stykke. Det ses som fair fx at kontrollere retssystemet og medierne og forindre udenlandsk indblanding, fx gennem “anti-Soros kampagnen”.
  • Årene efter 1990 ses derfor som “national ydmygelse”, kursen blev bestemt ude fra. Også den store udvandring er følt ydmygende. Folk fik “friheden”, men millioner valgte at rejse til Vesten.
  • Orbán ønskede “normalitet”, vestlig levestandard, men national-konservative kristne værdier, afviser til gengæld multikulturalisme, sækularing og homofile ægteskaber, som de liberale (og et langt stykke EU) står for. EU har behov for en kulturel revolution, et synspunkt Polens Kaczynski deler.
  • Orbán er nationalist, men ikke antisemit, ja han støttes af Israels Benjamin Netanyhu. Det har som bekendt ikke gjaldt Polens Jaroslaw Kaczynski.
  • Kravet om national suverænitet og kontrol med de ydre grænser er i fokus. Her er liberale i EU en trussel.
  • Kinas voksende økonomiske styrke har skabt respekt. Liberalt demokrati er ikke eneste løsning, tværtimod.
  • Synet på Rusland er meget anderledes end blandt liberale, 51 pct. af Fidesz’ vælgere foretrækker iflg. meningsmålinger strategisk partnerskab med Rusland frem for med US
  • I popularitetsmålinger dækkende hele befolkningen rangerer Putin højere end Merkel og Trump
  • Populismen i dag er trods alt klart mindre farlig end i 1930erne, hvor stalinisme, fascisme og nazisme hærgede.
  • Orbán og Kaczynski ser sig selv som de “rigtige europæere” og søger at sprede deres budskaber, deres “bløde magt” overalt i Europa.
Share This