Ungarn støtter Aserbajdsjan i Nagorno Karabakh konflikten

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ungarn: Den ungarske regering står bag Aserbajdsjan i Nagorno-Karabakh konflikten. Iflg. det ungarske udenrigsministerium ligger Nagorno-Karabakh inden for Aserbajdsjan’s grænser, og Ungarn støtter derfor Aserbajdsjan’s teorritoriale integritet, hedder det.

Nagorno-Karabakh er officielt en del af Aserbajdsjan. Området udgør en form for ”buffer-zone” mellem Baku og Jerevan. Armenien støtter den ”selvudråbte republik”, men den er aldrig blevet officielt anerkendt. Konflikten har været fastfrosset i årtier. Den ungarske regering støtter alle bestræbelser på at få konflikten deeskaleret hurtigst muligt.

Spørgsmålet om Nagorno-Karabakh er nært forbundet med forholdet til Tyrkiet. Modsat andre EU-lande har Ungarn nære og gode relationer ikke alene til Aserbajdsjan, også til Tyrkiet. Ungarn har tidligere haft konflikter med EU om netop forholdet til Tyrkiet, eksempelvis, da EU ønskede at advare den tyrkiske regering i forbindelse med militære aktioner ind i Syrien.

Ungarn sendte tilbage i 2012 Ramil Safarov, en aserbajdsjansk militær officer tilbage til Aserbajdsjan, det uanset at han stod anklaget for mord og var dømt herfor.

Viktor Orbán besøgte Baku sidste år, hvor han bl.a. holdt møde med Aserbajdsjan’s præsident Ilham Aliev. Besøget er en del af Ungarns ”vending mod øst”, at dyrke normale ”forretninsmæssige” relationer til landene i det eurasiske megakontinent.

Ungarn frygter heller ikke Kinas voksende økonomiske magt globalt. Ungarn vil fra 2013 importere gas fra Aserbajdsjan, 1-2 mia m3 om året, via den sydlige gaskorridor. 

Share This