Ungarn set lidt indefra

 

Af Torben Schössow

Ungarn: Jeg har tilbragt de sidste 14 dage i Ungarn, og har haft tid til at komme ind under huden på den problematik, som Ungarn må stå for i de vesteuropæiske medier og den vesteuropæiske politik.

Den almindelige ungarer, som man møder på gaden, på café’er, på hoteller og restauranter, minder utroligt meget om danskerne: Venlig, hjælpsom, åben, flittig og ærlig. Da de ungarske frihedskæmpere måtte flygte for Sovjet’s tanks i 1956, var der mange, der tog til Danmark, og fandt dér deres nye hjem i frihed.

Ungarn er et moderne multikulturelt land, der rummer flere forskellige folkestammer og nationaliteter, og det præger landets kultur og åbenhed. Ungarene forekommer også mere europæiske end danskerne, og man ser overalt det blå EU flag. Euro er nærmest totalt ligestillet med den ungarske forint. Partiet Fidesz med Victor Orban i spidsen, har ved frie, demokratiske valg opnået 133, af de 199 pladser i parlamentet, og har dermed rigtigt store dele af befolkningen bag sig. Det mærkes også i samtaler med den menige ungarer.

Fem historiske ting præger den dag i dag Ungarn og dets holdning til omverdenen: Man var i omkring 200 år besat af Osmanniske sultaner, der regerede på islamisk basis. Man mistede ved afslutningen af første verdenskrig i 1918, 75% af sit landområde, takket være England og Frankrig. Under anden verdenskrig myrdede tyskerne og deres ungarske hjælpere i Pil-korpset 600.000 jøder. Sovjet myrdede 450.000 ungarer i årene efter anden verdenskrig og sluttelig nedkæmpede Khrusjtjov’s sovjettiske panser-arme den store ungarske opstand i 1956.

Disse historiske begivenheder har gjort ungarene til et folk, der er stolte af deres land og nationalitet, og dermed kommer de i strid modsætning til Merkel’s Tyskland, der har valgt at påtage sig generationers skyld for forfædrenes ugerninger og i stedet for glæde over den nationale stolthed, har forenet økonomisk magt og grænseløs bodsgang i en slags udbytterig globalisering, som de vil påtvinge alle andre europæiske lande, der så kan købe de tyske varer.

Mange ungarer frygter, at det tredie riges ugerninger efterhånden afløses af et økonomisk dominerende fjerde rige der vil overtage Europa og diktere, hvordan det skal forholde sig til de nye problemer. Den ungarske nationale stolthed gør, at man stiller sig direkte op imod Merkels forsøg på diktater. Meget sigende er i denne sammenhæng også, at trods det faktum, at det tyske sprog er en del af den ungarske sprogkultur, så mødte jeg INGEN ungarer, der ville tale tysk med mig. Her er det kun engelsk, der gælder…ung som gammel..!!

Landet har i sin historie haft rigeligt med problemer med islamisk vold og tvang, og man har absolut ingen ønsker om nye eksperimenter på dette område. Landets egne iboende muslimer og jøder respekteres på det fineste, men ny ukontrolleret indvandring af ubekendte ønsker man ikke, og anser sig, inden for sine egne grænser, at have fuld historisk ret til at træffe denne beslutning.

Derfor har man valgt at lukke sine grænser for illegal og ukontrolleret indvandring og de migrater, der pågribes ved illegal grænseoverskridelse placeres i lukkede lejre ved grænsen, præcis som Danmark gjorde med de omkring 250.000 tyskere, der ukontrolleret væltede ind i Danmark i 1945. Her var der bestemt heller ingen tale om integration eller tilpasning.

Første gang, jeg besøgte Budapest, før Victor Orban overtog regeringen, var byen et meget usikkert sted at færdes i. Lommetyve fandtes overalt, og tricktyve, voldelige overfald og røverier bidrog til en meget ubehagelig og utryg stemning. Det var primært lovløse rumænere, bulgarer og albanere, der bidrog til dette, og overalt i byen så man tiggere og uhumske forhold. Nu har politiet med hård hånd ryddet op i denne jungle af kriminalitet, og det føles helt underligt at kunne stå trygt i en propfyldt sporvogn, uden af mærke fremmede hænder i sine lommer eller tasker. Det mærkes også på ungarerne, at de værdsætter disse nye tilstande, og den voksende turisme taler sit tydelige økonomiske sprog.

Jeg besøgte også det meget omtalte “Europæiske Universitet” som ungareren og mange milliardæren Soros har etableret i Budapest, og som Victor Orban nu arbejder på at nedlægge, under stort ramaskrig fra visse udenlandske journalister. Universitetet har beskedent til huse i en mindre bygning i det centrale Budapest og gav mig tydelige associationer til Scientology-huse, man ser i København og andre storbyer.

Jeg så primært overglade amerikanske unge med Clinton’sk holdning omkring bygningen. Disse arbejder for den tysk-amerikanske version af globalisering som kendes fra den tyske politik og den tyske medie verden og fra neo-liberale kræfter i USA, der står demokraterne og Clinton nær. Når man så samtidig tager med i betragtning, at Soros har spekuleret aktivt mod adskillige europæiske valutaer, og at italienske myndigheder beskylder ham for at står bag storstilet menneskesmugling og samarbejde med IS, så er det vel ikke så underligt, at den ungarske regering ikke ønsker deres tidligere landsmands aktiviteter indenfor deres egne grænser ?

Alt dette betyder langt fra, at Orban fremstår som en renvasket engel, der kun gør gode gerninger. Der er eksempler på at regeringen har vendt det meget blinde øje til, når højreorienterede selvtægtgrupper har pryglet ubekvemme og uønskede romaer ud af byerne, for at opnå mindre kriminalitet. Men det billede, som tyske og amerikanske nyhedsbureauer formidler til os i den vestlige verden, om nynazisme og ultranationalisme, er ikke et billede der er i overensstemmelse med det, den menige ungarer på gaden står for eller stemmer på.

Orban har valgt den tilgang, at hårde regler og tydelige grænser og klare linier er vejen til et bedre Ungarn med tryghed og velstand for den egne befolkning, og at problemer og ulykker i det fjerne udland, som er forårsaget af grådighed fra lande som Rusland, USA, Iran og Saudiarabien, også er disse landes ansvar. Imens skummer Merkel af vrede over, at Orban og Ungarn, sammen med de andre Visagrad-lande Polen, Tjekkiet og Slovakiet ikke vil indordne sig under den nye tyske økonomiske verdensorden.